Amerikansk turist trampet ihjel: Ikke første gang

Mathias Madsen

14 uger siden

|

22/06/2024
En amerikansk turist mistede onsdag livet i en tragisk ulykke.

Dagens topnyheder

Zambia er ét af de mange afrikanske lande, som hvert år besøges af mere end én million turister fra hele verden.

De mange turister kommer for at opleve kulturen, maden og landet, men ligesom i mange andre lande på det store kontinent er dyrene og naturen det helt store trækplaster.

Safari er nemlig "big business" i Zambia, da flere hundredetusinde turister hvert år strømmer til landet for at opleve eksotiske dyr såsom elefanter, bøfler, løver og leoparder.

Industrien er dog ikke helt uden konsekvenser!

Så sent som i starten af april i år mistede en 80 årig amerikansk kvinde nemlig ifølge Se og Hør livet, da en elefant under en safaritur i Zambia gik til angreb på det køretøj, som kvinden befandt sig i sammen med andre turister og lokale guides.

Ombord i køretøjet var blandt andre yderligere fem turister, hvoraf to kom alvorligt til skade, og den frygtelige ulykke, som blev optaget på film, har nu desværre vist sig ikke at være en enlig svale.

Onsdag mistede en 64-årig turist fra den amerikanske delstat New Mexico nemlig på lignende vis livet under en safaritur i det afrikanske land.

Hun blev ifølge CBS News trampet ihjel af en elefant, som angreb det køretøj, som turisten sammen med andre turister og lokale guides befandt sig i.

Den 64-årige kvinde blev som konsekvens af sammenstødet med det store dyr kastet ud af køretøjet, og på jorden blev hun trampet ihjel af elefanten.

En talsperson fra det lokale politi udtalte efter hændelsen: "Juliana Gle Tourneau, 64, fra New Mexico, USA døde onsdag omkring kl. 1750, efter hun blev kastet ned fra et parkeret køretøj, som var stoppet pga. trafikprop skabt af elefanfer ved Maramba Cultural Bridge."

De lokale myndigheder har efterfølgende udsendt en opfordring til turister i landet, hvor de opfordrer til, at man udviser ekstrem forsigtighed, når man betragter dyrelivet i Zambia.