Badegæster atter i panik på Mallorca: To meter lang haj spottet tæt på stranden

Skrevet af Nils Würtzenfeld

24/07/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En turist slap med skrækken efter mødet med en to meter lang haj ud for Mallorcas kyst. Det er tredje gang på få uger, at hajer skaber panik på den spanske ferieø.

Dagens topnyheder

Turister, der i løbet af sommeren har besøgt solskinsøen Mallorca, har i løbet af de seneste uger haft grund til bekymring, når de har lagt vejen forbi ferieøens flotte strande.

Flere hajer er nemlig blevet spottet blandt de badende feriegæster, og i weekenden var den så gal igen. Det skriver blandt andet britiske Express.

For tredje gang på blot få uger dukkede en stor haj nemlig op faretruende tæt på badende turister.

Og mens strandgæster de to foregående gange er sluppet med skrækken, så kom en turist lørdag eftermiddag til skade, da han ud for stranden Colònia de Sant Jordi stødte på en knap to meter lang haj.

Den unavngivne mandlig turist slap dog mirakuløst med mindre skader på armen forsaget af hajens hud og ikke de syleskarpe tænder.

Imens blev turister beordret op af vandet, mens kystvagter fik jaget hajen tilbage ud i havet ved hjælp af vandscootere.

Selvom turisten slap med skrækken, så forsagede episoden alligevel panik blandt både voksne og børn på stranden.

Der gættes på, at hajen er blevet drevet ind på stranden på grund af tidevand og havets varme temperaturer, eller fordi den har været syg.

Den første gang en haj blev spottet ud Mallorcas kyster denne sommer var 25. juni ikke langt fra hovedbyen Palma.

Her befandt en knap to meter lang blåhaj sig pludselig skræmmende tæt på panikslagne badegæster, der hurtigt fik travlt med at komme op af vandet.

Det er siden blevet afsløret, at hajen led af en alvorlig hovedskader, og af samme grund blev den efterfølgende aflivet.

Hovedskaden skyldtes sandsynligvis et harpunskud og har muligvis været grunden til, at hajen var desorienteret og nærmede sig stranden.

Den 9. juli fik ferieøens badende turister så atter en gang besøg af havets dræber, da en stor haj dukkede op ud fra stranden ved Cala Major, og lørdag fik strandgæster så igen grund til at trække tæerne op af vandkanten.

Læs også om hvalpen Bella der skulle aflives - så opdagede dyrlægen, hvorfor hun ikke kunne gå