Benjamin finder levende frø i salat fra Aldi

Skrevet af Henrik R

04/09/2019
Benjamin gjorde sig et helt særligt fund, da han købte en salat i Aldi forleden. Nede i salatposen lå nemlig en levende lille frø.

Mest læste i dag

Når man handler ind i en dagligvarebutik, så er det meget sjældent med et ønske om, at få noget levende med sig hjem. Det hænder dog i tide og utide, at der gemmer sig et dyr blandt grøntsagerne, og det var tilfældet for Benjamin.

Benjamin Müller var ude for at handle ind til aftensmaden lørdag aften i den tyske by Hallstadt, hvor der blandt andet stod salat på menuen.

Den tyske far fik handlet ind og kørte derefter hjem, hvor maden skulle til at forberedes. Her fandt han en si frem, så han kunne skylle salaten, og mens han gjorde det, dukkede der pludselig et lille levende væsen frem.

En lille frø havde producenten ikke fået sorteret fra, så den var endt i posen med salaten.

“Heldigvis var salaten (med ekstra indhold) så frisk, at jeg kunne slippe frøen fri i godt helbred. Det blev købt lørdag i Hallstadt i Aldi Syd-forretningen,” skriver Benjamin Müller i et Facebook-opslag, hvor han også har delt et billede af frøen.

Foto: Facebook

Aldi jokede med det

Opslaget som Benjamin havde lagt op på Aldi Süds Facebookside fik hurtigt opmærksomheden hos en af de ansatte i butikken, og vedkommende svarede derfor Benjamin straks.

“Var den lille frø virkelig i en af vores salater Benjamin? Det er virkelig frisk. Denne lille amfibie må have lagt en stor indsats i at komme forbi vores kontroller, for at havne i salatposen,” lød det fra en Aldi-ansat.

Aldi tilbød Benjamin at komme ned i butikken, hvor han kunne få en refundering, men det var Benjamin ikke interesseret i. Han fortalte i stedet, at familien havde nydt salaten, og hans børne havde det sjovt med deres lille nye legekammerat.

Det er hverken første eller sidste gang, at personer finder madvarer med levende dyr i. Laura skulle købe en bakke hindbær, da hun pludselig erfarede en levende gekko.