Forside Udland Bestilte Uber til 40.000 kroner: Ville hjælpe i Ukraine

Bestilte Uber til 40.000 kroner: Ville hjælpe i Ukraine

Bestilte Uber til 40.000 kroner: Ville hjælpe i Ukraine
Foto: Shutterstock

Midt i festen opstod en ‘god idé’.

Mange mennesker står næsten i kø for at hjælpe Ukraine på den ene eller anden måde.

Nogle kører til Ukraine og henter flygtninge, nogle til slutter sig den ukrainske fremmedlegion, og andre sender tøj, sko og anden nødhjælp til det krigsramte land.

En britisk kvinde besluttede for nylig, at hun ville gøre netop det (hjælpe Ukraine), og bestilte derfor en Uber til at tage hende direkte fra Swinton, Greater Manchester, til Ukraine efter at have indtaget en del drinks under en bytur.

Leoni Fildes havde været ude og fejre sin vens fødselsdag lørdag den 5. marts, da vennegruppen begyndte at snakke om Ukraine.

Leoni Fildes blev spurgt, om hendes kæreste, som er i militæret, kunne blive tvunget til at kæmpe, hvis Storbritannien gik ind i krigen, og hun proklamerede, at hvis han skulle det, ville hun tage med ham.

Den 34-årige, som til dagligt ejer en hundefrisørvirksomhed, siger, at hun havde fået ‘et par dobbelte pink gin og shots af Sambuca’ på dette tidspunkt, samt en flaske prosecco, og hun besluttede sig derfor midt i rusen for at tage affære.

Hun åbnede kørselstjenesten Ubers app for at bestille en taxa til Ukraine.

En tur, der ville koste hende helt op til 4.758 £, eller cirka 40.000 danske kroner.

Foto: Privat

Leoni blev heldigvis reddet fra sin berusede impuls på grund af at have ‘utilstrækkelige midler’ på sin konto – dog forsøgte Uber stadig at tage betalingen ni gange.

Den følgende morgen fik Leoni “flashbacks” af sin risikable fejl, efter at hendes bank ringede for at advare hende om svigagtig aktivitet på hendes kort.

Hun siger, at hun nu er glad for, at hun ikke havde penge nok på sin konto og har stillet spørgsmålstegn ved, hvad der kunne være sket, hvis hun var begivet sig ud på turen. Leoni sagde til Mirror:

“Jeg er 34 – jeg burde vide bedre. Den næste dag huskede jeg ikke, at jeg gjorde det. Jeg var ligesom ‘oh my god’. Jeg vågnede ved, at min bank ringede til mig og troede, at mit kort var blevet brugt svigagtigt. Uber forsøgte at tage betalingen ni gange fra min konto. De var ret besluttet på at hæve beløbet.”

Ads by MGDK