Besynderligt jobskifte: Var videnskabskvinde - nu sælger hun 'orgasmekunst'

Mathias Busekist

207 uger siden

|

15/05/2021
Udland
Foto: Privat / Instagram
Foto: Privat / Instagram
Der er nogle jobskifter, der fremstår mere besynderlige end andre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man er gået hen og er blevet træt af sit nuværende arbejde, er det ikke overraskende, at man begynder at gøre sig nogle tanker og overvejelser om at søge nye græsgange. 

Det kan være i form af et nyt arbejde, men det kan såmænd også være, at man har indset, man befinder sig i den helt forkerte branche.

Det kan være meget stressende at gå rundt med disse tanker, men man skal altid huske, intet er umuligt.

Du kan bare spørge Hannah Sanford. 

Hannah har tidligere været en videnskabskvinde, som blandt andet har arbejdet på det nationale institut for allergi og infektionssygdomme i USA, men hun endte med at blive en af dem, der ønskede at udforske nye græsgange i sin tilværelse. 

Det kan i hvert fald roligt siges, at hun valgte at gå ind i en helt anden branche. 

Det skriver New York Post.

Hun valgte nemlig at oprette en profil på OnlyFans, hvor hun er begyndt at sælge 'orgasmekunst'. 

Og det er ikke overraskende, hvis man har brug for at spørge, hvad orgasmekunst er for noget. Det går ud på, at Hannah griber fat i en pensel efter at være nået til klimaks i forsøget på beskrive sin orgasme via kunst. 

Har man lyst til at se en video med Hannah Sanford, der udfører sin kunst, skal man af med 500 dollar. Det giver dog også abonnenterne adgang til selve sexakten, der leder op til klimaks. 

Sanford udtaler følgende om skiftet til den nye branche: 

"Jeg følte mig hæmmet og deprimeret, som om jeg ikke udtrykte mig fuldt ud. Jeg havde brug for en kunstnerisk afsætningsmulighed, der ville give mig energi og åbne mig." 

Dette indbringer Hannah Sanford en årsindkomst på 100.000 dollar.

Ads by MGDK