Betalte penge for en clairvoyant: Blev dræbt af dæmon-datter

Skrevet af Mathias Busekist

01/12/2020
Detaljerne er som taget ud af en gyserfilm.

Dagens topnyheder

Der bliver i disse dage behandlet en særdeles uhyggelig sag i Retten i Sidney  - en ung kvinde har i koldt blod slået sin egen mor ihjel. 

Det er nu kommet frem, at den 57-årige mor Rita Camilleri, som blev dræbt og halshugget, kort forinden betalte en clairvoyant 15.000 kroner.

Clairvoyanten skulle derefter kurere datteren for en dæmonisk besættelse. 

Det bliver skrevet, at moren ønskede at få "dæmonen drevet ud" af sin datter, Jessica. Derfor betalte hun ovennævnte medium.

Hun fik dog aldrig den ydelse, hun havde betalt for. 

Datteren blev derfor ikke "helbredt", og i stedet dræbte hun sin mor. 

Besat af gyserfilm

Jessica var besat af gyserfilm. Og detaljerne, som nu er kommet frem i retten, er da næsten også som taget ud af en gyserfilm.

Ritas afhuggede hoved lå på fortovet nær hjemmet, og da man undersøgte hjemmet fandt man de øvrige kropsdele spredt på køkkengulvet. 

"Jeg blev ved med at dolke og dolke," fortalte den 26-årige Jessica i retten. 

Det blev bekræftet i retten, at hun havde stukket sin mor hundrede gange. 

Det blev så voldsomt, at flere knive gik i stykker, mens hun gennemførte drabet, hvorfor hun havde brugt adskillige knive. 

Sendte trusler til familiemedlemmer

I tiden op til drabet havde Jessica chikaneret og truet hendes familiemedlemmer. Det samme har hun gjort ved komplet fremmede. 

Dette gjorde hun ved at ringe dem op for at fortælle, at hun ville skære deres hoveder af. 

"Jessica har en lang historik, hvor hun har angrebet og chikaneret folk," lød det fra anklageren McCarthy. 

Nægter sig skyldig

Jessica løb ud på gaden efter at have dræbt sin mor. Hun holdte dog stadig om sin mor - i hvert fald en del af hende. 

Hun stod nemlig med sin mors afskårede hoved ude på gaden. 

Der blev ringet til politiet, og hun fortalte med det samme, hvad hun havde gjort. Hun var helt ude af den, og hun var dækket af blod. 

Hun påstår dog i retten, at det var hendes mor, der startede. Hun skulle angiveligt have taget fat i hendes hår, før hun forsøgte at stikke hende med en kniv. 

Hun siger derfor, at hun handlede i selvforsvar. 

Forsvarsadvokaten siger, at hun er en forstyrret kvinde, som har mentale problemer. Hun var derfor ikke i stand til at indse, hvad hun gjorde i øjeblikket, hvor hun slog sin mor ihjel.