Et billede af en australsk turist er gået viralt, efter han blev midlertidigt ‘lammet’ af at indtage en hashbrownie.
Lige nu læser andre
25-årige Benjamin Jenner bor til dagligt i den australske millionby Melbourne, men for et par år siden var han på en guided tur rundt i Europa sammen med en gruppe venner.
Her førte ruten dem forbi Hollands berømte hovedstad, Amsterdam, som især er kendt for deres milde lovgivning om brugen af hash og deres sexindustri.
Det var ikke sexindustrien, som Jenner var nysgerrig på, men derimod det euforiserende stof, som han aldrig havde prøvet, fordi det er ulovligt i Australien.
“Jeg havde aldrig prøvet marijuana som en joint eller en brownie før, da det er ulovligt i Australien, så jeg ville helt sikkert få det meste ud af min ferie ved at prøve en,” har den unge turist udtalt, og sådan blev det.
Den 25-årige australier fik fat i en hashbrownie og tog i første omgang en lille bid, men endte desværre med at spise hele kagen.
“Jeg fik fortalt, at jeg kun skulle prøve et lille stykke, men det ramte ikke, og fordi jeg ikke forstår grænser, så spiste jeg selvfølgelig det hele, fordi den var så tyk og lækker, hvilket var en stor fejltagelse,” har Jenner således forklaret.
Der gik nemlig ikke længe, før den unge turist fortrød sin beslutning om at spise hele kagen, da han begyndte at føle, at hans madras “slugte mig hel,” at han “sank ned i sengen,” og at han ikke var i stand til at bevæge “nogen dele” af sin krop.
“Jeg følte, at jeg sank ned i sengen og at madressen slugte mig hel. Det var så slemt. Jeg havde mine øjne lukket og jeg kunne helt ærligt ikke bevæge nogen dele af min krop, selvom jeg var ved bevidsthed. Jeg vidste ved mig selv, at jeg helt sikkert var høj, men min hjerne kunne ikke registrere at bevæge nogen dele af min krop,” har han således forklaret om episoden, som egentlig fandt sted i 2018.
Dengang tog vennerne dog et billede af ham i sengen, mens de grinte af “hvor grim” han så ud, og det billede er for nyligt blevet delt på videoappen TikTok sammen med historien bag, og herfra gik det stærkt.

Billedet er nemlig blevet set mere end 900.000 gange siden delingen.
“Reaktionen på min TikTok […] er så sjov, fordi så mange mennesker har kommenteret med lignende oplevelser,” har Jenner udtalt.
Én bruger har således skrevet, at vedkommende “troede jeg ville dø på vej til lufthavnen,” da vedkommende prøvede en hashbrownie for første gang.
En anden har skrevet: “Ægte snak fyren foreslog en kvart, og jeg tog en halv, mærkede den ikke røg så og jeg døde næsten.”