Blev 'kidnappet' for 5 år siden: Nu ændrer hun sin historie

Skrevet af Nicolai Busekist

13/04/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Kvinden har i mere end fem år hævdet, at hun blev kidnappet. Nu har hun indrømmet, at det hele var iscenesat.

Dagens topnyheder

I mere end fem år fik Sherri Papini hele verden til at tro, at hun i november 2016 blev kidnappet. Nu har det hele vist sig at være iscenesat, og den amerikanske kvinde har indrømmet alt.

I håbet om at får nedsat sin straf, er hun gået til bekendelse og håber at indgå et forlig. Hun risikerede op til 20 års fængsel, skriver TMZ, men straffen kan blive nedsat, efter hun har valgt at samarbejde.

Da hun forsvandt for over fem år siden, var der stor mystik om hendes forsvinden. Hun påstod selv, at hun blev kidnappet under en løbetur, da hun tre uger efter blev fundet i en vejkant - her var hun både forslået, forbrændt og bagbundet.

Ikke blot hele USA, men hele verden var i chok, da Sherri hævede, at hun var blevet tilbageholdt af to kvinder, der havde truet hende med en pistol og mishandlet hende.

Efter fire års intens efterforskning, fandt ordensmagten afgørende spor, der kunne bevise, at det var Sherri Papini, der selv stod bad sin kidnapning. Og det har nu vist sig at være sandheden.

I virkeligheden var hun ikke blevet kidnappet, men havde derimod opholdt sig hos sin tidligere kæreste i tre uger. Imens skabte hun en falsk historie, der havde til formål at få folk til at føle sympati.

Ikke nok med den opdigtede historie, så gik hun endda så langt, at hun påførte forfærdelige skader på sig selv. Endda hendes egen mand, Keith, faldt for hendes løgne, og fortalte om, hvor traumatisk at hans kone og moderen til deres to fælles børn var væk.

I sidste ende var det Sherris eget undertøj, der fældede hende i hendes løgn. På undertøjet blev der fundet DNA fra en ukendt mand, til trods for, at hun hele tiden havde hævdet, at det var to kvinder, der havde kidnappet hende.

Politiet vidste ikke, hvis DNA, det var, men i 2020 fik de et match - det var Sherri Papinis ekskærestes far. Det fik politiet til at mistænke, at der var ugler i mosen.

De tog kontakt til ekskæresten, der tilstod det hele. Han fortalte, at de havde planlagt 'kidnapningen', hvilket resulterede i, at Sherri blev anholdt.

Nu har hun indgået et forlig med politiet, hvorfor det er uvist, hvilken straf, hun ender med at få. Sagens anklager har nemlig ikke meldt noget ud endnu.