Botox gik galt: Nu advarer hun andre

Skrevet af Mathias Busekist

08/04/2021
Foto: Whitney Bahu / Instagram
Foto: Whitney Bahu / Instagram
Det endte med at blive alt andet end et ønskværdigt resultat for bloggeren.

Mest læste i dag

Instagram bliver brugt af uhyre mange mennesker, der ønsker at vise sit perfekte liv, veltrænede krop og forhold frem. 

Livsstilblogger Whitney Buha kom dog på banen med noget helt, helt andet, hvilket var meget overraskende. Hun kunne på hendes Instagram, der følges af 91.000, dele et opslag om hendes seneste botox-indsprøjtning, der var gået helt galt.

"Det her er virkelig pinligt, og jeg har virkelig ikke lyst til at vise det, men alle vil rigtig gerne se det. Mange af jer får botox og vidste ikke, at det her resultat var muligt. Jeg vidste det heller ikke," fortæller hun i videoen, hvorefter hun afslører, at hendes øjne ser meget forskellige ud. 

Bloggeren fortæller, at hun kom hjem efter sin tid, hvorefter hun lagde mærke til, at hendes ene øjenbryn hang mere end det andet. Whitney valgte derfor at lægge vejen forbi klinikken, hvor det blev til yderligere fire skud, da man tænkte, at det ville jævne behandlingen.

Det endte dog med at få den modsatte effekt. 

Foto: Whitney Bahu / Instagram

"Efter jeg tog tilbage til klinikken, skete det her," siger hun.

Whitney fortæller til People, at hun har valgt at dele billederne, da hun ønsker at lære andre om de konsekvenser, der kan følge med brugen af botox. 

"Jeg delte min historie, fordi det gik op for mig, at mange ikke ved, at det er en bivirkning ved brugen af botox. Jeg vidste det heller ikke selv. Da jeg skrev, at min behandling var gået galt, skrev flere til mig, at det kunne de ikke forstå, fordi de ikke vidste, at botox kunne gå galt. Så det her er en mulighed for, at andre kan lære af mig og se, hvilke bivirkninger der er," kommer det fra Whitney Buha.