Brætspil mellem to venner tog uventet drejning: 27-årig slog veninde ihjel

Skrevet af Mathias Busekist

11/11/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Brætspil kan få det bedste, men også det værste, frem i folk.

Dagens topnyheder

To venner fra Sverige, der ville slappe af ved at spille brætspillet "Sandhed og konsekvens", kom ud i en diskussion, der udviklede sig så voldsomt, at den 27-årige mand slog sin veninde ihjel med en hammer.

Det skriver Expressen.

Dagen startede meget fredeligt, da Elin Kinterberg - den nu afdøde - lagde vejen forbi sin 27-årige kammerats campingvogn ved eftermiddagstid. 

For at bidrage til hyggen, satte de sig til at spille et brætspil kaldet "Sandhed og konsekvens", hvor Elin begyndte at anklage sin kammerat for at have været utro. 

Vennen, som Elin havde anklaget for utroskab, blev rasende og forsøgte at få hende til at forlade campingvognen. 

Men hun nægtede. 

"Jeg hev fat i hammeren og slog og slog, så blev det hele sort, og jeg stod med hammeren og kiggede på hende," har den mistænkte udtalt under en politiafhøring.

Han fandt ud af, hvad han havde gjort og blev bange, hvilket ledte til, at han begravede liget i haven, hvorefter han gav sig til at rengøre campingvognen.

Han smed slutteligt den afdødes ejendele i en nærliggende sø. 

Gerningsmanden indrømmede under politiafhøringen, at han har hørt stemmer i sit hoved i flere år, men han kan hverken be- eller afkræfte, om han hørte stemmer den aften.