Brandvæsen hyldes: Drenge reddet op af klaustrofobisk kloaksystem

Skrevet af Mathias Busekist

26/03/2023
Foto: New York Fire Department
Foto: New York Fire Department
Redderne måtte tale drengene til ro i omkring 30 minutter.

Mest læste i dag

Drengene, som alle var i alderen mellem 11-12 år, har været udsat for et levende mareridt efter at have siddet fast i en kloak i New York-bydelen Staten Island - nærmere mellem Martling Avenue og Clove Road.

Siden har FDNY delt en beskrivelse af forløbet. 

Også 12-årige Kevin Reyes har beskrevet over for mediet WPIX, hvordan den ene af hans kammerater, som først gik ned i hullet, endte med at sidde fast. 

Dette skulle have ført til, at de andre kravlede ned i kloaken for at hjælpe ham fri. Men efter at have vandret rundt i kloaken, har de alle mistet stedsansen.

Stedet, de endte, beskrives af Kevin som værende ekstremt snævert samt klaustrofobisk. Og da blev alarmcentralen tilkaldt. 

Reddere måtte tale børnene til besindighed i omkring 30 minutter, mens de forsøgte at lokalisere dem i kloaksystemerne under Staten Island.

Foto: New York Fire Department

Drengene, som ikke overraskende blevet hysteriske, blev af brandmyndighederne spurgt, hvor langt de havde bevæget sig ind i systemerne, hvortil de svarede:

"Vi har gået en del."

Brandmyndighederne skulle dermed ikke kun tale dem til ro, men bestemme deres lokation. Først fandt man deres skoletasker og jakker, hvorefter man måtte åbne kloakdæksler for at bestemme den formodede rute. 

Foto: New York Fire Department

Til sidst, efter at have åbnet et kloakdæksel nær Clove Road, kunne brandmand John Loenecker "høre dem tydeligt". 

Ifølge FDNY var drengene fanget under jorden i en time. Efter redningen blev de fragtet til hospitalet, men heldigvis havde kun den ene af dem nogle få skrammer.