Breaking: Base med danske soldater ramt af stort missilangreb

Skrevet af Henrik R

08/01/2020
Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
En base i Irak med blandt andet danske soldater, er blevet ramt af et missilangreb, som Iran står bag. Angrebet er en hævn, efter at USA slog general Qassem Soleimani ihjel i sidste uge.

Dagens topnyheder

Det er mindre end en uge siden, at Donald Trump gav ordre til, at amerikanske styrker kunne dræbe den iranske generalmajor Qasem Soleimani.

Det var et angreb, der fik Iranerne til at hejse det røde flag, og de erklærede, at de ville komme med et modsvar til angrebet.

I nat fandt der så et iransk angreb af sted, da de sendte hele 17 missiler ind i et område i Irak, hvor både amerikanske og danske soldater holder til. To af dem gik dog ikke af.

På Iransk tv meldes der om 80 i forbindelse med angrebet, men det tal er noget usikkert. Dels fordi andre medier slet ikke nærer sig det tal, og dels fordi, at det virker meget usandsynligt, at de på så kort tid har haft mulighed for at danne et overblik på militærbasen.

Noget tyder derfor på, at det høje tal er et skræmmetal fra den irakiske stat.

Ingen danskere omkommet

Indtil videre tyder det ikke på, at der er nogle danskere omkommet i forbindelse med missilangrebet. Forsvaret har her til morgen meddelt, at ingen danskere er kommet til skade.

Iran har allerede bekræftet, at de 15 missiler er affyret som hævn for det angreb, som USA udførte i sidste uge på Qassem Soleimani.

Trump har på Twitter skrevet, at ‘Alt er godt’, og at han vil lave et statement tidligt på morgenen.