Brud skulle på toilet inden bryllup: Fik et chok, da hun så hvad gommen og hans mor lavede

Nicolai Busekist

115 uger siden

|

23/02/2023
Udland
Foto: TikTok/Shutterstock
Foto: TikTok/Shutterstock
En brud skulle et smut på toilettet inden sit bryllup. Her fandt hun sin gom og hans mor, der havde gang i noget bizart.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Georgie Mitchell, der er vært på den populære podcast 'Unfiltered Bride', er en professionel bryllupsarrangør, og åbner ofte op om vilde historie fra branchen.

I et nyligt afsnit af hendes podcast, har hun inviteret en tidligere kollega med som medvært – og hun valgte at dele en helt særlig historie med hende. Det skriver det britiske medie Daily Star.

Til sin tidligere kollega fortæller hun en historie om en kvinde, der har fået dæknavnet 'Jenny'. Hun fortæller om, at hendes stylist netop er blevet færdig med at lave hår og makeup på bruden, der herefter siger, at hun skal på toilettet.

Men hvad hun fik øje på, da hun åbnede døren ind til toilettet, ville for de fleste have været nok til, at brylluppet blev aflyst.

Først antager Georgies medvært Beth, at bruden netop har fundet sin brudgom, der var i færd med at være hende utro med en anden kvinde.

Faktum er dog, at det var faktisk viste sig at være 'meget værre'. Gommen var nemlig ikke utro, men derimod blev bruden mødt af et bizart syn. Gommen stod nemlig og 'blev ammet af sin mor'.

"Undskyld, hvad? Hvorfor vil du give dig med en mand, der stadig bliver ammet?" lyder det fra Beth.

Georgie skynder sig at tage bruden i forsvar, ved at sige: "Jeg tror ikke, at hun var klar over, at det var noget, der skete."

Beth undrer sig over, hvordan moderen stadig kan producere mælk, men det har Georgie et svar på: "Hun har åbenbart gjort det konstant for at nå dertil."

Og nu tænker de fleste, at historien ikke kan blive meget mere bizar, men det kan den faktisk godt. Det viser sig nemlig, at bruden alligevel valgte at gennemføre brylluppet.

"Alle er der og venter! Men man har bestemt ikke lyst til at kysse brudgommen," siger Georgie.

Historien, der er blevet delt i form af en video på TikTok, er hurtigt blevet populære. I løbet af kort tid har den fået mere end 730.000 visninger, og flere seere har kommenteret på den.

"Han har taget 'Mors dreng' til et helt nyt niveau," skrev en bruger.

"Den stærkeste mand kunne ikke løfte min kæbe lige nu," lød det fra en anden.

"Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, men det dér var ikke engang en flygtig tanke," skrev en tredje.

"Og jeg tænkte lige: 'Intet kunne være værre end at han var utro'. Jo, det er værre. Jeg ville være løbet væk så forbandet hurtigt," kommenterede en fjerde.

Ads by MGDK