Burger King-ansat gik viralt for vild bedrift: Nu har han fået over 2,7 millioner kroner

Skrevet af Nicolai Busekist

08/08/2023
Foto: GoFundMe
Foto: GoFundMe
En Burger King-medarbejder gik viralt på de sociale medier. Det har medført, at han nu har fået over 2,7 millioner kroner.

Dagens topnyheder

Kevin Ford, der arbejder på Burger King i Las Vegas McCarran International Airport, gik viralt på de sociale medier sidste år.

Det var især en video på TikTok, der var med til at gøre ham til en sensation på internettet. I denne video fortæller han, at han ikke har misset en eneste arbejdsdag i 27 år.

Efterfølgende er der blevet oprettet en indsamling til Kevin, som mere end 13.500 personer har doneret til. Det har medført, at der er blevet indsamlet over 400.000 dollars, hvilket svarer til omtrent 2,7 millioner kroner.

I videoen på TikTok viser den 55-årige Kevin, at han har modtaget gaver fra Burger Kings rekrutteringspartner, HMSHost, for den flotte bedrift.

For hans store indsats, blev han tildelt biografbilletter, en Starbucks-kop, to kuglepenne, to nøgleringe og noget slik.

Selvom der ikke ligefrem var tale om en meget ekstravagant gave for den flotte bedrift, fremstår Kevin meget taknemmelig i videoen.

Da der blevet taget godt imod videoen på de sociale medier, valgte hans datter Seryna at oprette en indsamling. Her skrev hun, at folk var velkomne til at donere, hvis de ønskede 'at velsigne ham'.

I denne forbindelse forklarede hun også, at Kevin ville bruge pengene til at 'besøge sine børnebørn'. Samtidig ville han også bruge midlerne til at polstre hans pensionsopsparing.

Den enlige far begyndte at arbejde hos Burger King i 1996, hvor han fik forældremyndigheden over sine to første døtre. Ifølge New York Post blev hans hos kæden, fordi han fik en sundhedsforsikring, der kunne dække hans døtre i gymnasiet og på universitet.

"Min far arbejder der fortsat, men selvom han ser ung ud, er han ved at nærme sig pensionsalderen, og det ville koste ham hans pension," skriver Seryna til indsamlingen.

Selvom indsamlingen har været åben i mere end et år, kommer der fortsat penge ind. Faktisk er der blevet doneret penge så sent som i denne uge. Mange har valgt at donere 27 dollars, for at honorere det faktum, at han har arbejdet 27 år uden en sygedag.

Tilbage i april delte Kevin en opdatering om, at han nu kunne besøge sine børnebørn i Texas på grund af indsamlingen. I denne forbindelse sagde han også, at det har 'ændret hans liv for altid'.

"Det er et mirakel at mærke generøsitet fra så mange mennesker over hele verden. Det har givet mig mulighed for at spare op til pension og mine børns og børnebørns fremtid. Og endda én dag snart at eje mit eget hjem. Drømme kan virkelig blive til virkelighed," tilføjede han.