Caroline tabte sig over 30 kg på 7 måneder uden motion: Nu afslører hun hvordan

Henrik R

4 uger siden

|

15/06/2024
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Caroline har formået at tabe sig over 30 kg på blot syv måneder. Det har hun gjort uden at motionere, og nu afslører hun, hvordan hun gjorde.

Dagens topnyheder

Caroline, der er mor til én, var blevet træt af sin krop og vægt. I slutningen af 2022 vejede hun på den anden side af 90 kg. Siden da har hun formået at tabe sig, og vejer i 56 kg.

Det flotte vægttab har hun opnået, ved at ændre på sin kost. Men det betyder ikke, at hun har levet af kedelige salater siden årsskiftet. Derimod er hun overgået til en diæt, der består af velsmagende, men kalorie- og kulhydratlette retter.

Det faktum, at hun har formået at tabe sig over 30 kg på lidt over et halvt år, er imponerende i sig selv. At hun tilmed har gjort det, uden at bruge timevis i et fitnesscenter, er endnu mere imponerende.

Netop derfor har mange vist interesse for, hvordan hun har båret sig ad med dette. Derfor har hun ifølge New York Post valgt at svare på dette i en video på det sociale medie TikTok.

"Sunde dagligvarer fra Aldi har hjulpet mig med at tabe mig over 30 kg," skrev hun for nylig som tekst til en af sine videoer.

I denne video viser hun en række af de madvarer, som hun har købt i Aldi. Blandt andet viser hun, at hun har købt kalorielette småkager, mandelkager, chips, snackbarer og meget andet.

Hendes indkøbskurv er dog ikke kun fyldt med sådanne snacks. Caroline fremviser også en indkøbsliste med grøntsager, kød og keto-produkter. 

I en række videoer dedikeret til at vise og fortælle om hendes vægttab, viser hun både før og efter-billeder. Derfor er det tydeligt at se, at hun har gennemgået en fantastisk forvandling.

Der er flere af hendes videoer, der er gået viralt, fordi folk er lamslåede over hendes imponerende vægttab. Flere af videoerne har tilmed fået mere end tre millioner visninger.

"Intermittent fasting," skrev hun som tekst hen over en video med følgende titel: 'Sådan tabte jeg mig over 30 kg'. I denne video fortæller hun, at hun faster 16 timer om dagen, og spiser indenfor en periode på otte timer.

"Jeg var i kalorieunderskud, drak masser af vand, spiste en kost med højt proteinindhold, ingen friturestegt mad eller desserter med højt sukkerindhold. Jeg traf sunde madvalg, fandt lækre sunde måltider, og det har hjulpet mig med at tabe mig og holde vægten."

I kommentarsporet har flere givet udtryk for, at de er meget imponerede over hendes vægttab.

"Wow! Du gjorde det. Jeg er så stolt af dig," er der en person, der har skrevet.

"Du er en stor inspiration," lød det fra en anden.

"Træner du?" blev hun spurgt af en tredje, hvortil hun svarede: "Nej," og insisterede på, at vægttabet var forårsaget af en gennemtænkt kost.

Caroline hævder at have haft stor succes med intermittent fasting. For nylig fastslog en undersøgelse fra University of Colorado, at det ikke er en bedre måde at tabe sig, end at tælle kalorier.