Catrina blev vækket af politiet midt om natten: Betjente afslørede den rystende sandhed om hendes mand

Skrevet af Henrik R

17/07/2023
Catrina Young havde ingen anelse om, hvem hendes mand i virkeligheden var.
Catrina Young havde ingen anelse om, hvem hendes mand i virkeligheden var.
28-årige Catrina Young var lykkeligt gift med sit livs kærlighed, indtil politiet bankede på hendes dør midt om natten for at afsløre hendes mands frygtelige hemmelighed.

Mest læste i dag

"Jeg troede, at jeg var den heldigste kvinde i verden. Christopher kunne ikke gøre noget som helst forkert. Da jeg fandt ud af sandheden, kunne jeg slet ikke forstå, at jeg var gift med sådan et monster."

Sådan beskriver 28-årige Catrina Young fra den engelske by Ipswich sin ægtemand Christopher Young til den britiske avis The Sun

Parret havde været kærester i tre år og havde fået en lille søn sammen, så alt var lutter idyl i det lille hjem, hvor glæden over at blive gift var stor. 

Men blot 20 dage efter brylluppet i foråret af 2016, blev parret vækket midt om natten af en høj lyd.

Klokken halv to bankede politiet hårdt på døren, og Christopher Lander blev anholdt. Han var mistænkt for at downloade børneporno og nøgenbilleder af børn. 

Christopher Landers og parrets søn. Foto: Catarina Young/privat

Men det var kun toppen af isbjerget. For udover at Christopher Lander havde downloadet tusindvis af billeder og videoer med børneporno, så fandt politiet også videoer af manden, der havde voldtaget sin kone Catrina Young, mens hun sov.

Catrina Young havde mødt Christopher Lander på internettet i 2012, ét år efter hendes første ægteskab var gået i stykker. Hun havde allerede lagt mærke til den chamerende vejarbejder, og efter få måneder flyttede parret sammen og stiftede hurtigt familie. 

Men den nat, hvor politiet endelig kunne afsløre ægtemandens mørke hemmelighed, gik klappen ned for Catrina Young: 

"Han sad i stuen og var omringet af betjente og nægtede at kigge på mig. Jeg blev helt svag i knæene og fik straks kvalme. Han fik mig jo til at føle mig tryg, og vi havde jo endda snakket om, hvor meget vi hadede pædofile, og så var han selv en af dem," siger hun til The Sun. 

Vejarbejderen Christopher Landers var den perfekte mand og far, men gemte på en uhyggelig hemmelighed. Foto: Catarina Young/privat

Et par uger efter politiets besøg vendte betjentene tilbage, og denne gang stillede de Catrina Young et yderst mærkværdigt spørgsmål. 

Politiet spurgte, om parret nogensinde havde leget rollespil i soveværelset og spillet døde. Catrina Young rystede på hovedet og forstod ikke, hvad betjentene mente med det spørgsmål. 

Herefter fortalte politiet, at de havde fundet beviser på, at manden havde bedøvet og voldtaget Catrina Young. Hun var dybt rystet over beskeden. 

"Jeg var forfærdet over, at han havde gjort det, uden at jeg vidste noget om det, og siden fandt jeg beroligende medicin i skabet, og han lavede jo hele tiden mad og varme drikke til mig om aftenen," siger Catrina Young til The Sun. 

Catarina Young var selv blevet offer for ægtemandens forbrydelser. Foto: Catarina Young/privat

I maj 2016 erkendte Christopher Lander sig skyldig i fire tilfælde af voldtægt, tre overtrædelser af ‘grooming’, hvor man lokker et barn til seksuelle eller krænkende handlinger, at have seksuelt krænket et barn og to tilfælde af trusler og samt besiddelse af børneporno. 

I retten kunne man blandt andet høre, hvordan han havde forgrebet sig på en mindreårig skolepige med en kniv, hvor han derefter havde truet hende med, at slå hende ihjel, hvis hun sladrede. 

Christopher Landers fik 12 års fængsel, men sagen har sat dybe spor i Catarina Young. 

"På en måde er jeg glad for, at han voldtog mig, så han fik en endnu længere straf. Men tiden bagefter har været så forvirrende. Selvom min hjerne vidste, at han var et monster, så mit hjerte knust over tabet af den kærlige ægtemand, som jeg blev forelsket i," siger Catarina Young til The Sun.

Nu vil hun blot koncentrere sig om sine børn og ikke have noget med Christopher Landers at gøre nogensinde igen.