Connor blev smittet med coronavirus: Sådan slap han af med den

Skrevet af Henrik R

03/02/2020
Foto: Connor Reed
Foto: Connor Reed
Den 25-årige Connor Reed blev smittet med coronavirus for to måneder siden, men i dag er han helt uden virussen. Han påstår, at det var en gammel metode, der hjalp ham med at besejre den.

Dagens topnyheder

Der er rigtig meget snak om coronavirus i disse dage, og det skyldes ikke mindst, at organisationen WHO har erklæret global krisetilstand.

Virussen har indtil videre inficeret flere tusinde personer kloden over, men heldigvis er den endnu ikke nået til Danmark - det er hvert fald ikke blevet bekræftet.

25-årige Connor Reed der oprindeligt er fra det nordlige Wales, har boet i Kina i løbet af de sidste tre år, og han pådrog sig virussen for to måneder siden. Da han fik beskeden fra lægerne, troede han, at han skulle dø.

“Jeg blev lammet, da lægerne fortalte mig, at jeg var blevet ramt af virussen. Jeg troede jeg skulle dø, men jeg formåede at besejre den,” fortæller den 25-årige waliser til mediet The Sun.

Varm whiskey og honning

Måden han påstår, at han besejrede virussen på, er dog ikke en af de måder, som der anbefales fra hospitalerne.

Han valgte at ty til metoden fra de gamle dage, hvor stærk spiritus i noget varmt drikke, skulle hjælpe.

“Jeg drak en varm whiskey med honning, indtil jeg løb tør for det,” fortæller Connor.

Waliseren fortæller desuden, at han ikke tog den antibiotika, han havde fået fra hospitalet, da han gerne ville undgå at fylde sin krop med medicin.

Connor er ikke længere smittet med coronavirussen, men der er altså ingen beviser for, at det netop var kombinationen af varm whiskey og honning, der gjorde udfaldet.