Cykeltyv efterlod genial besked til 'offer'

Skrevet af Julie Møller

28/07/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Udover at snuppe cyklen, så efterlod tyven også en hilsen til 'offeret'.

Mest læste i dag

Du kommer gående hen til det sted, hvor du parkerede din cykel, men i stedet for en cykel er der en tom plads.

Cyklen er væk. Den er blevet stjålet.

Hvis du har oplevet dette i virkeligheden, så ved du, hvor irriterende det er, når nogen pludselig ikke kan kan forskel på dit og mit, og vedkommende har taget din cykel.

I Dublin valgte en ‘tyv’ at lægge en hilsen, da vedkommende ‘stjal’ en cykel. Det skriver Mirror.

'Det var min'

Men hvis man læser beskeden, så står det klart, at den såkaldte tyv blot tog det tilbage, som i første omgang tilhørte vedkommende. 

“Hvis du leder efter den grå cykel - jeg stjal den tilbage - det var min. Billeder og stelnummer beviser det! 

Foto: Dublin Live WS

Billedet er efterfølgende gået viralt på Twitter og Reddit, hvor folk morer sig over den spøjse episode. 

Mange kommenterer, at det 'vist er det, man kalder karma.'

Det er ikke sikkert, at tyven er ejeren

Dog er det ikke alle, der finder situationen lige sjov.

Der er folk, der pointerer, at eftersom cykel var låst, kan man ikke være sikker på, om det er den oprindelige tyv, der har cyklen rundt på den grå cykel.

Eller om det er en intetanende person, der i god tro har købt cyklen, efter den er blevet stjålet første gang. 

En skriver:

“Hvad hvis personen oprigtig troede, at de købte cyklen af ejeren? Nu sidder de tilbage med den samme følelse. Vedkommende skulle have ventet ved cyklen til ejeren kom tilbage efter den." 

Hvad synes du? Er det okay at ‘stjæle’ sin cykel tilbage og efterlade en seddel?