Da to onkler nægtede at låne nevøen penge til stoffer, slog han dem ihjel

Skrevet af Jakob A. Overgaard

10/05/2020
To mænd blev slået ihjel, da de ikke ville låne penge til deres nevø. Foto: Shutterstock
To mænd blev slået ihjel, da de ikke ville låne penge til deres nevø. Foto: Shutterstock
Efter den vanvittige forbrydelse stjal den unge mand sin oldemors bil, hvorefter han flygtede. Senere fandt politiet bilen og den 17-årige blev arresteret.

Dagens topnyheder

Lourenço Fernandes på 17 år ville gerne låne penge af sine onkler. Pengene skulle bruges til alkohol og narkotika. Det vidste de to onkler, og de havde ingen interesse i at låne penge til den 17-årige nevø. Herefter to sagen en uventet drejning, da Lourenço Fernandes besluttede sig for at slå sine onkler ihjel.

Ofrene var Guilherme Santos på 76 og Eduarda Graça på 80. De boede begge i byen Santiago do Cacém i Portugal. De to ældre mænd døde efter flere slag i nakken. Ligene blev efterfølgende fundet i stuen af ​​et af deres børnebørn.

Efter at have begået dobbeltmordet blev den unge mand arresteret af myndighederne i selskab med to venner. Det skete efter en bilulykke. Efter mordene stjal han nemlig sin odemors bil, men tilsyneladende kunne han ikke holde styr på bilen og den endte i et uheld. Drengens to venner, en dreng og en pige, begge 17, blev oprindeligt betragtet som gerningsmændene til forbrydelsen. De er dog senere blevet løsladt.

Den unge mand besøgte ofte de ældre onkler, som sørgede for, at drengen fik penge til mad. Når Lourenço Fernandes havde behov for penge opsøgte han de ældre for at få penge til mad og også til sin afhængighed af narkotika og alkohol.