Datingcoach udtaler sig: "Hvis manden ikke betaler på første date, så respekterer han ikke kvinder"

Skrevet af Mathias Madsen

07/12/2021
Foto: TikTok/@ask.nelly
Foto: TikTok/@ask.nelly
En 'datingcoach' har udtalt sig på TikTok omkring hvorvidt, manden bør betale regningen på første date, og hendes video deler virkelig vandene.

Dagens topnyheder

Nelly, som på TikTok går under navnet @ask.nelly, slog forleden en video op på det sociale medie TikTok, hvor hun kom med sin holdning til, hvorvidt manden skal betale regningen på første date.

Videoen starter med et klip fra en anden video, hvor en mand siger, at hvis kvinder forventer, at manden betaler regningen på første date, så er de forkælede.

Nelly er dybt uenig i mandens udsagn, og har derfor lavet omtalte video som modsvar, det skriver Ladbible

"Det er så frastødende, når mænd taler sådan, men lad mig give en lille opfrisker på, hvordan dating virker. Det er der tydeligvis nogen, som har brug for", udtaler Nelly i videoen. 

Hun forklarer yderligere: "Hvis en mand inviterer en kvinde ud på en date, og han er romantisk interesseret i hende, og han ikke tager regningen til sidst, så er det ikke tilfældet, at hun er forkælet. Det skyldes til gengæld én af følgende fem ting:

Nummer et, han er ikke ridderlig, han er ikke en 'gentleman'. Nummer to, han er nærig. Nummer tre, han har ikke råd til daten. Nummer fire, han respekterer ikke kvinder og nummer fem, han ser hende ikke som en præmie, han skal vinde, for mandens interesse er altid lig med hans indsats. Det er altid én af de fem ting."

Som overskrift til klippet skrev Nelly: "Forkælet er, når mænd inviterer kvinder ud og ikke betaler."

Som man nok kunne forudse, har videoen skabt stor debat på det sociale medie, og brugerne i kommentarsporet er da heller ikke enige med hinanden. 

Mange giver Nelly ret, og en skriver f.eks.: "Du har ret. Fuldstændig ret."

En anden skriver: "Hvis en fyr siger, at vi skal dele regninger, siger jeg: "nej tak, jeg tager den", og så er det bare det."

Der er dog også brugere som er dybt uenige med Nelly, f.eks. vedkommende som skriver: "Du misser pointen. Ingen mænd skylder dig noget, ligesom du ikke skylder ham noget. Især hvis i ikke kender hinanden." 

Endeligt er der en der foreslår, at det er vedkommende, som inviterer på date, der betaler - uagtet om det er manden eller damen. 

Hvad synes du, hvem skal betale på første date?