De ligner hinanden på en prik, og så deler de alt - selv deres forlovede

Skrevet af Henrik R

31/07/2023
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Anna og Lucy er tvillinger, og de har samme arbejde, færdiggør hinandens sætninger, og så har de faktisk også den samme partner.

Mest læste i dag

Søskende ligner og minder ofte om hinanden, og selvom australske Anna og Lucy DeCinque endda er enæggede tvillinger, så minder de nok mere om hinanden, end man skulle tro. 

Det giver sig selv, at de ligner hinanden fysisk, da de er enæggede tvillinger, og selvom det nok heller ikke er mærkeligt, at deres personlighed minder om hinanden, så vil de fleste formentlig mene, at det er mærkeligt, at de minder så meget om hinanden, som de gør.

Det er nemlig ekstremt. 

For eksempel har de to ifølge SCMP samme arbejde og samme toiletvaner, ligesom de går i det samme tøj og færddiggør hinandens sætninger. 

De minder altså på mange måder om de danske kendistvillinger Anders og Torben, men forskellen er, at Anna og Lucy endda er forlovede med den samme mand - det er Anders og Torben trods alt ikke.

Foto: Instagram

Friede med identiske ringe

De to identiske søstre var med i TLC's program 'Extreme Sisters' tilbage i januar, og her afslørede de blandt andet, at de begge er forlovede med Ben Byrne, som friede til de to på samme tid (selvfølgelig med identiske ringe), efter han havde været kærester med dem begge i 11 år. 

Man fik desuden i programmet forklaret, hvordan Anna og Lucy planlægger at blive gravide med Ben på samme tid og opfostre to døtre, som forhåbentlig bliver lige så ens som deres mødre. 

De to - og Ben - lever en livsstil, som de færreste kan sætte sig ind i, og de møder da også ofte kritik og undren, men spørger man dem selv, har de ikke fortrudt.

Foto: Instagram

"Programmet gjorde os mere ekstreme. Det fik os til at indse, hvor meget vi elsker hinanden og overhovedet ikke kan leve uden hinanden. [...] vi fungerer som én person," har de begge udtalt synkront og uddybet, at de heller ikke kan leve uden Ben.

Han er den første mand, som de har været sammen med på samme tid, og de har ikke planer om at skifte ham ud. 

De mener nemlig begge to, at de ikke kan undvære hans personlighed, humoristiske sans og evne til at behandle dem, som de gerne vil behandles. 

"Han behandler os altid ens. Han deler os aldrig, og han ønsker ikke at tale med os hver især," har tvillinger forklaret og uddybet, at Ben heller aldrig kysser den ene uden også at kysse den anden. 

Hvis du vil vide mere om DeCinque-tvillingerne og Ben, kan du følge dem på Instagram, hvor de har en profil, der hedder @annalucydecinque

Her har tvillingerne mere end 130.000 følgere.