Kamille Isaksen
I dagens Rusland er magten i høj grad samlet omkring præsident Vladimir Putin.
Det ligger dybt i menneskets natur at håbe på en hurtig løsning, når verden står midt i en omfattende krise.
Mange forestiller sig derfor, at problemerne vil forsvinde, hvis lederen i toppen pludselig træder væk.
Men historien viser igen og igen, at et system sjældent bliver repareret alene ved at fjerne den person, der står i spidsen for det.
I dagens Rusland er magten i høj grad samlet omkring præsident Vladimir Putin.
Gennem 25 år har han opbygget et system, hvor han fungerer som den afgørende magtfaktor mellem rivaliserende grupper i eliten.
Uden ham står landet over for et skræmmende sort hul.
Mediet Digi24 rapporterer, at hans pludselige forsvinden ville efterlade stærkt militariserede klaner kæmpende for grundlæggende overlevelse og total overherredømme.
Truslen er reel nok til, at sikkerheden omkring præsidenten strammes.
Europæiske efterretningsdokumenter, gennemgået af Newsweek og Financial Times, afslører, at han tilbringer mere tid i sikre bunkere.
Et skræmmende magtvakuum
At drømme om hans fald er en populær fantasi i vestlige hovedstæder.
Virkeligheden ved en pludselig afgang medfører massive nye hovedpiner i stedet for fred.
Forfatningen indsætter premierminister Mikhail Mishustin som ansvarlig, hvis præsidenten dør. Den virkelige magt ligger et andet sted.
Den ligger solidt hos efterretningschefer, militærkommandanter og velhavende oligarker, der kræver absolut loyalitet.
Disse sværvægtere ville øjeblikkeligt indlede en voldsom kamp om kontrol. Den, der vinder den kamp, vil sandsynligvis skulle være endnu mere brutal for at overleve.
De vrede alternativer
Systemet belønner i høj grad imperialistisk ambition og dyb vrede mod fremmede magter. Moderate reformatorer venter ikke i kulissen.
Ifølge Digi24 repræsenterer skikkelser som præsidentiel rådgiver Aleksei Dyumin eller efterretningstjenestens elite en mørk kontinuitet.
Den næste leder vil sandsynligvis bære et meget vredere ansigt.
Imens sidder landet på en demografisk tidsbombe. Harvard Kennedy School bemærker, at vestlige estimater sætter russiske krigsofre tæt på en million inden begyndelsen af 2026.
Kaos på tværs af grænser
Millioner af traumatiserede soldater vil til sidst vende tilbage til en kæmpende økonomi.
En rapport fra Global Initiative advarer om, at disse veteraner allerede driver organiseret kriminalitet.
At holde alle disse eksplosive kræfter under kontrol kræver enorm autoritet. Enhver svag efterfølger ville ikke kunne inddæmme volden.
Vestlige ledere ved allerede, hvordan de skal håndtere den nuværende hersker. En ny stærk mand, støttet af væbnede fraktioner og med atomkoder, er en skræmmende joker.
En pludselig ændring i toppen kan lige nu ligne længe ventet retfærdighed. Men eftervirkningerne kunne let skabe et dusin nye katastrofer for resten af verden.
