Forside Udland Dette gemte sig i 7-årig drengs næse i to år

Dette gemte sig i 7-årig drengs næse i to år

Dette gemte sig i 7-årig drengs næse i to år
Foto: News.com

Han proppede det op i næsen og glemte alt om det. To år efter er det endelig kommet ud igen.

Lige nu læser andre

730 dage.

Så mange dage er der på to år, og det var præcis så lang tid, der skulle gå, før et stykke Lego faldt ud af en syv-årig drengs næse.

Han havde proppet et lille stykke gråt Lego, som ud fra billederne ligner en Lego-arm, op i næsen.

Det skriver News.com.

Læs også

I går faldt det endeligt ud.

‘Jeg kan ikke se det’

I 2018 var den dengang 5-årige Sameer Anwars forældre lynhurtige til at få deres søn til læge, da han indrømmede at have puttet et stykke Lego op i sin næse.

Men lægen måtte skuffe familien fra New Zealand. Han kunne nemlig ikke finde noget plastik i drengens næse.

Lægen mente, at det lille stykke Lego var røget længere ind i kroppen på Sameer, og det ville være et spørgsmål om tid, før det ville ryge ned i drengens fordøjelseskanal.

Derfor gik der ikke lang tid, før familien havde glemt det lille stykke plastik, og ifølge Sameer Anwars far, Mudassir Anwar, så klagede Sameer aldrig over smerter i næsen på grund af plastik-stykket.

Duftede til kager

Men i går røg Lego-stykket altså ud af 7-årige Sameers næse.

Ifølge News.com fik den lille dreng serveret en hel tallerken med lyserøde cupcakes, og i ren begejstring lænede Sameer sig ind og kagerne og tog en ordenlig indådning for at dufte til alle de lækre kager.

Men så fik han ondt i næsen. Til at starte med troede han, at han havde fået nogle kagekrummer op i næsen, og forsøgte at pudse næse i en serviet.

Men det var ikke kagekrummer, der kom til syne på servietten.

Det var derimod et lille stykke gråt Lego, der efter to år endelig kom ud af næsen igen.

“Vi havde aldrig forestillet os, at det ville ske. Det så en smule ulækkert ud, men sådan er det. Det er helt utroligt,” fortæller Mudassir Anwar, som var hurtig til at tage et billede af det savnede stykke Lego.

Foto: News.com

Læs også

Ads by MGDK