Dødsfald i familien: Dronningen i sorg

Skrevet af Henrik R

06/01/2021
Dronningen modtog den 2. januar en trist besked om et dødsfald i familien.

Dagens topnyheder

Lørdag den 2. januar modtog dronning Elizabeth den triste besked, at hendes grandkusine Lady Mary Colman var gået bort samme dag. Lady Mary Colman, der også var hofdame for prinsesse Alexandra, sov stille ind i sit hjem i Norfolk. Hun blev 88 år gammel. 

Det skriver Daily Mail.

Hun blev født i 1932, og var datter af datter af Kaptajn Michael Bowes Lyon, den 17. jarl af Strathmore og Kinghorne, og Elizabeth Margaret Cator. Det vil sige, at hun var grandkusine til den nuværende dronning af Storbritannien. 

I 1951, hvor Lady Mary Colman var blot 19 år gammel, blev hun gift med Sir Timothy Colman, der er en britisk forretningsmand. Han er i dag bedst kendt for at være en del af Colman Mustard, der er et stort og velkendt sennepsimperie. 

Lady Mary Colman og Sir Timothy Colman var et afholdt par, der havde et tæt forhold til den øvrige kongefamilie. Derudover var de også hyppige gæster dronningen gennem årene. De besøgte hende på både Sandringham og Balmoral. 

Ved sin død efterlod Lady Mary Colman sig sin mand, Sir Timothy Colman, og deres tre døtre, Sarah, Sabrina og Emma, samt deres to sønner, James og Matthew. Derudover efterlod hun sig også hele ti børnebørn og 16 oldebørn. 

Familien har meddelt, at begravelsen vil finde sted i privat regi. På et senere tidspunkt vil der blive afholdt en mindehøjtidelighed. Der oplyses dog ikke noget om, hvornår det er planlagt, at de vil afholde denne mindehøjtidelighed. 

Ifølge The Sun, blev en nekrolog printet i The Daily Telegraph, hvori hendes familie annoncerede hendes død. Her står der også skrevet, at hun vil blive husket som 'én der var elsket af alle, hun mødte'.