Efter kritik på ‘sort’-rolle: Nu reagerer Nikolaj Lie Kaas

Skrevet af Henrik R

06/01/2021
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nikolaj Lie Kaas har nu reageret på den kritik, der kom vedrørende den Disney-film, han har lagt stemme til.

Dagens topnyheder

De fleste danskere der abonnere på et Disney+-abonnement, har formentlig set Disneys nye store satsning, Soul (Sjæl red.)

Filmen handler i korte træk om den afroamerikanske karakter, Joe, der arbejder som skolelærer, men som inderligt ønsker at leve af jazz-musikken.

På originalsproget er det den afroamerikanske skuespiller, Jamie Foxx, der lægger rollen til karakteren, mens det i Danmark er Nikolaj Lie Kaas, der har fået rollen.

Det har dog skabt vakt noget kritik, da adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Mira C. Skadegård, ikke mener, at en hvid skuespiller skal lægge stemme til en mørk karakter.

Det er denne film, Nikolaj Lie Kaas har lagt stemme til. Dog er dette den engelske trailer.

“Man ser så få mennesker med minoritetsbaggrund få store roller i danske film. Vi er kendt for at være håbløse på den front. Generelt er der en forventning om, at en ikkehvid skuespiller ikke er lige så kompetent,” det fortæller hun til Berlingske.

Nikolaj Lie Kaas valgte hurtigt at gribe til tasterne, og reagerede i et opslag på sin egen Facebook-profil. Her fortæller han blandt andet, at det ikke bør handle om hudfarve, men om hvem der kan levere det bedste resultat.

“Som jeg nok havde forestillet mig kunne ske, er der begyndt at florere en debat vedrørende min rolle i den danske versionering af Pixar-animationsfilmen "Sjæl". I filmen har jeg lagt stemme til hovedkarakteren Joe, som er en afroamerikansk karakter, i originalversionen spillet af, iøvrigt én af mine idoler, Jamie Foxx. Min holdning mht. til hvilket som helst job, er meget enkel. Lad den kvinde, mand, etc., der kan udføre arbejdet bedst muligt, få jobbet. Det plejer at blive det bedste resultat.” lyder det fra Nikolaj Lie Kaas på Facebook, hvor han fortsætter:

“Lige hér dog undrer det mig, og faktisk udvander debatten, at en karakter som "Joe", som netop er et godt eksempel på, at det er fuldstændig ligegyldigt hvilken etnicitet din hovedkarakter er, skal gøres til et racespørgsmål. Hver dag jeg går på arbejde, lader jeg som om jeg er en anden. Jeg har spillet folk der er klogere end mig, dummere end mig, personer jeg ikke forstår, eller overhovedet ikke deler holdninger med. Men jeg er så taknemmelig for at få lov til at sætte mig ind I hvordan andre tænker og føler, og få lov at forsvare dem, og hver dag går jeg derfra med en langt bedre forståelse af mennesker der ikke er mig.” lyder det fra skuespilleren.

Du kan læse resten af Nikolaj Lie Kaas' opslag herunder