Amelia, en døv universitetsstuderende, løb ind i problemer under en vandretur i Alaska.
Lige nu læser andre
Det første, som 21-årige Amelia Milling tænkte, da hun landede – blødende og med blå mærker – i Chugach State Park, var, at hendes drømmeferie var forbi.
Amelia, en døv universitetsstuderende fra Tennessee, havde vandret alene på Crow Pass Trail, da hendes vandrestave brød sammen, som medførte, at hun tog et forkert skridt og skred 100 meter ned ad en bakke, hvor hun ramte ind i en stor sten.
Som følge af faldet havde hun mistet sin stedsans og vidste ikke, hvilket retning hun skulle gå for at komme tilbage til civilisationen.
Men pludselig fik hun øje på noget.
Først troede hun, at det var en hvid ulv, hun så, hvorfor hun blev bange, men hun indså efterfølgende, at det var en hund, der kom hen imod hende.
Hun smilede og knælede ned for at klappe den.

Hunden bar et sølvfarvet navneskilt med skriften “Crow Pass Guide, Return to …” og ejerens adresse.
I de næste halvanden dag fulgte den syvårige hund, som Milling senere skulle få at vide, hed Nanook eller “Nookie”, hende rundt.
“Han motiverede mig til at blive ved, selv når jeg ikke troede, jeg kunne,” siger hun, hvorefter hun tilføjer:
“Hvis det ikke var for ham, var jeg måske ikke kommet så langt.”
Den næste dag fortsatte Amelia og Nanook deres rejse.
Men da de kom til en flod, de var nødt til at krydse, blev Amelia fanget af den stærke strøm, som trak hende under.
Men heldigvis var Nanook stadig ved hendes side, og hunden bed i hendes rygsæk og trak hende op af det iskolde vand.

Nu indså Amelia, at hun ikke ville kunne overleve på egen hånd, hvorfor hun kontaktede det lokale redningskorps, der sendte en helikopter ud for at hente hende.
“Hunden var en god hjælper,” siger politichefen i området, Eric Olsen, ifølge news.com.au, som efterfølgende tilføjer:
“Han er Alaskas egen udgave af Lassie.”