Domstol nægter 16-årig abort: Er ikke "moden" nok til at træffe en sådan beslutning

Skrevet af Mathias Busekist

18/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En appeldomstol har forhindret en 16-årig gymnasieelev i at få foretaget en abort med henvisning til, at teenageren ikke er "moden" nok til at træffe en sådan beslutning.

Dagens topnyheder

Rolling Stone skriver, at teenageren, hvis navn ikke er blevet offentliggjort, af kredsdommer Jennifer Frydrychowicz blev anset for ikke at være "moden" nok, hvilket med det samme fik hende til at appellere dommen.

Appelretten fastholdt dog den tidligere afgørelse.

Dommerne Scott Makar, Harvey Jay og Rachel Nordby mente, at hun "ikke klart samt overbevisende kunne bevise, at hun var moden nok til at beslutte at træffe beslutningen om at få en abort". 

Retsdokumenter viser, at hun var 10 uger henne.

Det fremgår endvidere af dokumenterne, at hun er i Floridas børneforsorgs varetægt, men at hun i øjeblikket bor hos en slægtning.

Makar mente dog alligevel, at sagen skulle overvejes yderligere og gennemgås af Frydrychowicz endnu en gang, da teenageren er forældreløs og insisterer på, at faderen ikke kan tage sig af hendes barn.

Han fortalte herefter, at teenagerens nuværende værge har det "fint" med hendes beslutning om at få en abort.

Kræver tilladelse

I henhold til Floridas lov kan en mindreårig ikke få foretaget en abort, medmindre vedkommende kan fremlægge bevis for samtykke fra en forælder eller værge.

Ifølge Guttmacher Institute kræver mindst 36 amerikanske stater tilladelse fra en forælder eller værge for at en mindreårig kan få foretaget en abort.

Florida hører dog til blandt de seks stater, hvor forældrene skal informeres om teenagerens hensigt, før de går videre med proceduren.

Human Rights Watch rapporterer, at de fleste teenagere under 18 år frivilligt inddrager en forælder eller værge i deres beslutning om abort, "selv om loven ikke kræver det".

"Men for dem, der ikke gør det - ofte fordi de frygter misbrug, forværring af familieforholdet, at blive smidt ud af hjemmet eller at blive tvunget til at fortsætte en graviditet - udgør love som Floridas en barriere for deres pleje."