Dronning Elizabeth deler rørende hyldest til prins Philip

Skrevet af Nicolai Busekist

10/04/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Prins Philip, hertugen af Edinburgh, døde den 9. april 2021 med sin kone, dronning Elizabeth II, ved sin side. Nu har hun delt en følelsesladet hyldest til sin afdøde mand.

Mest læste i dag

Dronning Elizabeth II har delt en rørende hyldest til sin afdøde mand, prins Philip, som hun udtalte for første gang i 1997.

Prins Philip døde den 9. april 2021 i sin søvn. Ved sin side havde han sin kone dronning Elizabeth II.

Buckingham Palace bekræftede hans bortgang, hvor de også meddelte, at hertugen af Edinburgh døde fredeligt i sit hjem, Windsor Castle.

Hyldester til den afdøde prins har oversvømmet de sociale medier. Ved middagstid i dag blev der ligeledes affyret kanon- og geværskud til ære for prins Philip.

Forud for denne hyldest, delte den officiel Royal Family-konto på Twitter en rørende hyldest til prins Philip. Her delte de nemlig et citat, som dronningen udtalte for første gang i 1997.

I hyldesten udtalte Hendes Majestæt, at prins Philip altid havde været hendes 'styrke og støtte' i hele hendes regeringstid.

Dronningen tilføjede, at både hun og resten af den kongelige familie har en 'større gæld til ham, end han nogensinde ville indkræve'.

Dronning Elizabeth II's fulde hyldest til sin mand lyder således:

"Han har ganske enkelt været min styrke og støtte i alle disse år, og jeg og hele hans familie, og dette og mange andre lande, har en større gæld til ham, end nogensinde ville indkræve, eller vi nogensinde vil vide."

Ifølge det britiske medie Daily Star nægtede prins Philip at vende tilbage til hospitalet morgenen før sin død, selvom han blev 'alvorligt syg'.

En kilde har udtalt til The Telegraph, at han 'på ingen måde' ville have ønsket at død på hospitalet. Derimod ønskede han at være i sin egen seng på Windsor Castle.

Dronningen blev trøstet af parrets tre sønner, prins Charles, prins Edward og prins Andrew, i timerne efter Philips død.