Forside Udland Du kan bo gratis på græsk ferieø: Det kræver kun...

Du kan bo gratis på græsk ferieø: Det kræver kun én ting

Syros, Grækenland
Shutterstock

Græsk ø søger frivillige, som vil bo gratis.

Mange danskere længes efter en pause fra hverdagen og drømmer om at bytte de faste rutiner ud med varme, sol og et langsommere tempo sydpå.

Når ferien skal planlægges, er landene omkring Middelhavet blandt de mest populære valg. Men et længere ophold kan hurtigt blive dyrt, når udgifter til hotel, mad og dagligdag begynder at løbe op.

Derfor er det for de fleste svært at gøre drømmen om flere uger under sydens sol til virkelighed.

Alligevel findes der muligheder for dem, der er villige til at tænke lidt anderledes. Flere steder kan man nemlig få både kost og logi betalt, hvis man til gengæld hjælper til med praktiske opgaver.

Pas dyr i varmen

På en populær græsk ø mangler man hjælp til at passe hjemløse dyr.

Organisationen Syros Cats leder efter folk, der har mod på at bo gratis i mindst en måned – mod at de arbejder 25 timer om ugen.

Det skriver mediet Focus.

Opgaverne spænder fra rengøring af kattebakker til sårpleje, og som betaling får man dækket regninger samt morgenmad, mens man får tildelt et værelse i en delt lejlighed.

Det eneste krav er blot, at man er fyldt 25 år. Organisationen åbner for ansøgninger i september 2027, og her forventer de at få tusindvis af ansøgninger.

Syros Cats kridter banen op på egen hjemmeside:

“Vi tilbyder bed and breakfast og dækker forbrugsudgifter til gengæld for cirka fem timers arbejde om dagen, fem dage om ugen. Vi byder katteelskere velkommen, så længe de er villige til at få smudset deres hænder, er pålidelige, uafhængige og kan ankomme til tiden.”

Bo i bjergene

Hvis hjertet banker mere for bjergluft, findes der et andet tilbud i Italien.

Her kan man få et gratis ophold i bjergene, hvor betalingen består i, at man stiller sin krop til rådighed for videnskaben.

Sagen er den, at forskningscentret Eurac Research leder efter forsøgspersoner til et nyt projekt.

Deltagerne skal bo i et smukt område, som ligger oppe i 2.000 til 2.500 meters højde i flere uger.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan helbredet påvirkes af at opholde sig i mellemhøjder over længere tid.

Eksperimentet kommer til at foregå i nationalparken Stelvio, som ligger i Sydtyrol.

Basen for forsøget bliver hytten Rifugio Nino Corsi, og forskerne vil løbende indsamle data.

Tidligere har man primært undersøgt effekterne af ekstreme højder, men nu gælder det et lavere niveau.

Ads by MGDK