Dyrevenner i aktion: Redder over 800 babyskildpadder fra kloakken

Skrevet af Lukas Jepsen

09/05/2021
Foto: Stockton University/Facebook
Foto: Stockton University/Facebook
Mere end 800 baby skildpadder blev reddet fra en grusom skæbne, da lokale ydede en ekstraordinær indsats, så de mange små skildpadder ikke blev ofre for et stormafløb takket være indsatsen fra New Jersey beboere.

Mest læste i dag

Stockton Universitet i den amerikanske delstat New Jersey kunne for nyligt byde velkommen til over 800 nye gæster. Og i modsætning kommende studerende eller professorere til konferencer, er det en stor flok noget anderledes besøgende universitet nu har åbnet dørene for.

 

Intet mindre end 826 små, og ekstremt søde, babyskildpadder af arten ‘Diamondback’ blev for nyligt reddet fra en grum skæbne, af opmærksomme og betænksomme amerikanerne, der opdagede dyrenes nød.

Ifølge Unilad, havde de små skildpadder grundet det barske og til tider ekstremt kolde vejr i den nordlige amerikanske delstat New Jersey søgt under jorden, i et forsøg på at finde varme. Den beslutning var dog tæt på at koste dem alle sammen livet.

Hele tre steder i staten blev skildpadderne reddet af amerikanerne der var opmærksomme på dyrenes vilkår, og store fare.

Skildpadderne blev reddet fra henholdsvis: Ocean City af Marlene Galdi og Joanne Freas, i Ventnor og Margate af en studerende på Stockton Universitet, Evelyn Kidd og hendes venner.

I et Facebook-opslag om historien, har universitetet beskrevet den fare de små skildpadder befandt sig i, og hvordan de gode samaritanere reddede dem.

'Når en baby skildpadde med succes kravler over gaden, kan de møde endnu en forhindring – kantstenen,” 

Det var Marlene Galdi og Joanne Freas opmærksomme på, at de tjekkede derfor jævnligt et område kendt for skildpadder, så de ikke blev fanget i store og ubarmhjertige kloaksystemer under byen.

"En dag opdagede kvinderne, at kantsten ikke er de eneste forhindringer for de små skildpadder. De er små nok til at glide gennem revnerne af stormafløb,”

Marlene forklarede: "Da vi passerede de store afløb, bemærkede vi, at der var aktivitet i dem. Da vi kiggede nærmere, så vi, at der var baby skildpadder der svømmede rundt i afløbende,"

Ved hjælp af en 'scooper' lavet af et gennemsigtigt akvarienet fastgjort til en bambusstang reddede de alle skildpadderne og tog dem til universitetet. Evelyn fandt skildpadderne med sin bror – men det var ikke hendes første redningsaktion, og hun har endda forsøgt at trænet lokale børn i et forsøg på at udvide sin indsats for at hjælpe dyrene.

I skrivende stund er der 1.108 skildpadder under universitetets pleje, med de nye tilføjelser slutter sig til andre reddede skildpadder. 

Universitet planlægger at opbevare skildpadderne, indtil de er gamle, sunde og klar nok til igen at drage ud i naturen. 

Om den kæmpe mængde små skildpadder, der lige nu befinder sig på universitet betyder at man fra statens side vil overveje mindre gitre eller filtre i kloakkerne, melder historien intet om, men der synes at være tale om et ganske reelt problem. 

Det positive er selvfølgelig at over 1.000 skildpadder blev reddet fra et kort og hårdt liv i kloakkerne, men tankevækkende er det dog alligevel, hvor mange små dyr, der ikke er blevet reddet.