Mikkel Petersen
Putin er under massivt pres, men det kan være en katastrofal fejl at tro, at det får ham til at stoppe.
Vladimir Putin er under et massivt økonomisk pres, og flere eksperter har peget på, at Rusland kan være på vej mod et alvorligt økonomisk sammenbrud.
Men det kan vise sig at være en farlig fejltagelse at tro, at økonomiske problemer automatisk vil tvinge den russiske præsident til at afslutte krigen i Ukraine.
Tværtimod risikerer Vesten at undervurdere Putin og hans vilje til at fortsætte krigen.
Det advarer den svenske Ruslandsekspert Gudrun Persson om.
Ifølge hende kan Vestens forventninger til Ruslands økonomiske problemer ende med at skabe en falsk tryghed.
Det skriver det norske medie Dagbladet.
Advarer mod farlig naivitet
Gudrun Persson er professor og tidligere forskningsdirektør ved det svenske forsvarsforskningsinstitut FOI.
Hun har i årevis beskæftiget sig med russisk militærstrategi og advarer nu mod at tro, at Putin nødvendigvis vil ændre kurs, selvom landets økonomi bliver hårdt ramt.
Under en samtale i forbindelse med udgivelsen af hendes nye bog om russisk militærtænkning kom hun med en dyster vurdering af krigens fremtid.
“Jeg kan ikke se nogen fornuftig afslutning på denne krig – i den forstand at en afslutning giver mening for alle involverede.”
Sådan lyder vurderingen fra Persson ifølge Dagbladet, der henviser til det svenske medie Dagens Industri.
Hendes pointe er, at den russiske ledelse ikke nødvendigvis reagerer på økonomiske problemer på samme måde som vestlige regeringer.
Derfor kan det være risikabelt at antage, at Rusland snart bliver tvunget til at opgive krigen.
Vesten kan være på vej i en fælde
Siden Rusland indledte sin fuldskala invasion af Ukraine i februar 2022, har vestlige lande forsøgt at svække den russiske økonomi.
Det er blandt andet sket gennem omfattende sanktioner, indefrysning af russiske aktiver og begrænsninger på handel med olie og gas.
Ifølge en beregning fra det britiske udenrigsministerium har sanktionerne kostet Rusland mere end 450 milliarder dollar.
Alligevel mener Gudrun Persson, at Vesten begår en alvorlig fejl, hvis man forventer, at det økonomiske pres i sig selv vil få Putin til at stoppe.
Hun peger på, at økonomiske vanskeligheder måske kan påvirke tempoet i Ruslands krigsførelse, men ikke nødvendigvis ændre den politiske beslutning om at fortsætte.
Samtidig advarer hun mod, at vestlige ledere overvurderer deres egen mulighed for at påvirke den russiske ledelses beslutninger.
Trumps beslutning vækker opsigt
Advarslen kommer samtidig med, at Donald Trump har skabt debat med en beslutning om at lempe visse amerikanske restriktioner over for Rusland.
Den amerikanske præsident har begrundet beslutningen med, at den er i USA’s nationale interesse.
Men beslutningen har mødt kritik fra flere sider, herunder fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Han mener, at lempelserne kan give Rusland en økonomisk fordel og dermed gøre det lettere for Putin at fortsætte krigen.
Beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor netop økonomisk pres har været et af Vestens vigtigste redskaber i forsøget på at få Rusland til at ændre kurs.
Ser ingen enkel afslutning
Efter næsten fem års fuldskalakrig er der fortsat stor usikkerhed om, hvordan konflikten i Ukraine kan afsluttes.
Selvom Ruslands økonomi er blevet ramt af sanktioner, er det ifølge Gudrun Persson langt fra sikkert, at presset vil føre til den afslutning, som mange i Vesten håber på.
Hendes advarsel handler derfor ikke kun om Ruslands økonomi, men også om Vestens forståelse af den russiske præsidents beslutninger.
Hvis vestlige ledere tager fejl af Putins vilje til at fortsætte krigen, risikerer de at basere deres forventninger og strategi på en alvorlig fejlvurdering.
Og netop den risiko er ifølge Ruslandseksperten en af de farligste fælder, Vesten kan falde i.
