Efter tragisk knivangreb, der kostede flere børn livet: Her er det tredje offer

Mathias Madsen

9 uger siden

|

30/07/2024
Udland
Foto: Presse-fotos
Foto: Presse-fotos
Endnu et barn har nu mistet livet som følge af mandagens knivangreb.

Dagens topnyheder

Mandag middag fandt et voldsomt knivangreb sted i byen Southport nordvest for Manchester i England. Her gik en ung knivbevæbnet mand pludselig til angreb på de tilstedeværende børn og voksne til en danse-workshop for børn.

Manden dræbte to børn og sårede adskillige både børn og voksne, og nu har et tredje barn ifølge Presse-fotos.dk mistet livet som følge af angrebet.

Det tredje offer er ifølge The Telegraph, som har talt med offerets familie, 9-årige Alice Aguiar. Hun blev alvorligt såret under angrebet og døde tirsdag på hospitalet af sine kvæstelser.

9-årige Alice / Foto: Presse-fotos

Angrebet har altså nu kostet tre børn livet, og syv børn og voksne er såret; heraf fire kritisk.

På de sociale medier har den lille piges familie delt kondolancebeskeder, og ét familiemedlem har for eksempel skrevet: "Prinsesse Alice... Det gør ondt i kroppen - det gør ondt i mit sind - du var bare et uskyldigt barn [...], som havde et lykkeligt liv foran dig, som et foragteligt væsen tog fra dig... uden medlidenhed eller nåde."

Alice Aguiar boede i den britiske by, men var portugisisk statsborger, og de portugisiske myndigheder har bekræftet, at én borger fra Portugal har mistet livet som følge af angrebet.

Ung gerningsmand

Angrebet, der fandt sted midt i en Taylor Swift-inspireret danse-workshop, blev udført af en 17-årig ung mand, som siden er blevet anholdt af politiet. Hans identitet og motivet for angrebet er endnu ukendt for offentligheden.

Angrebet har skabt stor forargelse og sorg ikke bare i England og resten af Storbritannien, men over hele verden!

Blandt andre verdensstjernen Taylor Swift, som i øjeblikket er godt i gang med sin verdensomspændende turné "The Eras Tour," har reageret på hændelsen, som fandt sted, mens hendes musik spillede i højtalerne.

"Uhyrligheden ved gårsdagens angreb i Southport skyller over mig igen og igen, og jeg er fuldstændig i chok," lød det således tirsdag fra hende i en 'story' på Instagram.