Efterforskere i 'chok' over nye beviser i Maddie-sagen

Skrevet af Nicolai Busekist

22/01/2022
Foto: Pressefoto
Foto: Pressefoto
Efterforskere i sagen om Madeleine McCann er i 'chok', efter at have fundet nye beviser, som de mener endelig kan bevise, at Christian B er skyldig.

Dagens topnyheder

De tyske myndigheder er fortsat sikre på, at det er den døte pædofil Christian B., der står bag kidnapningen og drabet på den dengang treårige Madeleine McCann.

Madeleine, der verden over er blevet kendt under navnet 'Maddie', forsvandt fra sin families ferielejlighed i den portugisiske by Praia da Luz i 2007. Siden da har både britisk, portugisisk og tysk politi arbejdet på at opklare sagen om hendes forsvinden.

På trods af, at de tyske myndigheder føler sig sikre på, at det er Christian B, der står bag den alvorlige forbrydelse, er han aldrig blevet formelt sigtet for noget i relation til den lille britiske piges forsvinden i 2007.

Men et hold, der arbejder på en ny dokumentar om Maddie, har nu afleveret nye, friske beviser til sagens efterforskere. Og de føler, at det er beviser, der gør, at det nu endelig er muligt at løse sagen. Det skriver The Sun.

Der er forlydender om, at de har beviser for, at Christian B var i nærheden af Praia de Luz den aften, hvor Madeleine forsvandt fra sin families ferielejlighed, mens hendes forældre spiste middag med et vennepar på en nærliggende restaurant.

Holdet, der står bag den nye dokumentar, er fra Sat. 1, og består af en række tidligere efterforskere og journalister. De hævder, at de har indsamlet 'mange nye spor og indikationer', der tyder på, at det er Christian B, der står bag Maddies forsvinden.

Holdet, der står bag den nye dokumentar, er fra Sat. 1, og består af en række tidligere efterforskere og journalister. De hævder, at de har indsamlet 'mange nye spor og indikationer', der tyder på, at det er Christian B, der står bag Maddies forsvinden.

"Den triste historie om Madeleine McCann er en historie, der har mange tyske facetter," siger chefredaktør Juliane Ebling ifølge The Sun.

"Sagen behandles ved Regionalretten i Braunschweig, da tyskeren Christian B. er hovedmistænkt."

"I hans omgangskreds er der mange tyske kvinder og mænd, som kan beskrive individuelle detaljer omkring forbrydelsen."

"Jutta Rabe (tysk journalist, red.) har undersøgt chokerende materiale i Tyskland, Portugal og England i løbet af de seneste måneder, som i høj grad inkriminerer Christian B."

Christian B blev identificeret som hovedmistænkt i Madeleines forsvinden allerede i juni 2020.