Ekspert: Derfor føles din høfeber værre i år

Skrevet af Mathias Busekist

13/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du tror, at dine høfeber-symptomer er blevet mere alvorlige i år, tager du ikke fejl.

Dagens topnyheder

Eksperter advarer nemlig om, at pollenniveauet er steget, og at de, der lider af det, har større sandsynlighed for at mærke virkningerne i længere tid.

Det er ikke kærkommen nyheder for de mange mennesker, der hvert år rammes af en række ubehagelige symptomer som løbende næse, tørre øjne og nysen. 

Ifølge Clifford Bassett, der er læge i allergi og smitsomme sygdomme, er antallet af mennesker med høfeber da også steget i løbet af de sidste årtier som følge af de længere, varmere sæsoner.

Det skriver Insider. 

Clifford citerede en undersøgelse, der viser, at pollenniveauet er steget med omkring 20 procent i de sidste tredive år.

En anden undersøgelse viser, at det forventes at stige med op til 200 procent inden udgangen af dette århundrede.

Ikke nok med det, så er allergisæsonen blevet forlænget med op til 20 dage om året - så de, der lider af høfeber, døjer med symptomer i længere tid end normalt.

Stigningen skulle skyldes de øgede kulstofemissioner, som er en af de største årsager til klimaændringerne.

Planter bruger kuldioxid til at vokse, og mellem varmere temperaturer og højere kuldioxidniveauer menes det, at planterne nu kaster mere pollen ud.

Ikke kun det, men andre luftbårne forurenende stoffer kan interagere med pollen, hvilket også kan forværre symptomerne.

Typisk producerer planter og træer pollen på forskellige tidspunkter af året, men nu producerer mange plantearter pollen på samme tid, hvilket kan forværre symptomerne.

Der findes ikke nogen kur mod sæsonbestemt allergi - men det er muligt at lindre symptomerne, f.eks. ved at tage antihistaminer.

"Det kan være svært at leve med allergier og forsøge at bevare livskvaliteten. Det kan blive en stor udfordring at nyde hverdagens aktiviteter," udtaler Amena Warner, leder af kliniske tjenester hos Allergy UK, til Metro, som efterfølgende tilføjer:

"Allergikere skal have de redskaber og råd, de har brug for til at håndtere deres symptomer og samtidig forblive sunde og aktive i de varmere måneder."