Mikkel Petersen
Flere begivenheder får nu en kommentator til at tegne et opsigtsvækkende billede.
Presset på Rusland vokser fra flere sider, og udviklingen får nu flere eksperter til at spekulere i, om landet kan stå foran et afgørende vendepunkt.
Krigen i Ukraine, angreb på vigtig infrastruktur og tegn på intern uro har sat gang i en ny debat om, hvor længe Vladimir Putin kan fastholde sit greb om magten.
En udenrigspolitisk analyse offentliggjort i Forbes peger på, at situationen kan udvikle sig dramatisk, hvis presset fortsætter.
Der er dog tale om en vurdering fra kommentatoren Melik Kaylan og ikke en forudsigelse baseret på konkrete oplysninger om et forestående magtskifte.
Krigen lægger et voksende pres
Ifølge analysen er de ukrainske angreb på russisk energiinfrastruktur og forsyningslinjer blandt de vigtigste årsager til, at presset på Kreml vokser.
På den besatte Krim-halvø har droneangreb ramt oliedepoter, broer og elinfrastruktur.
Reuters har beskrevet lange køer ved tankstationer og mangel på brændstof flere steder, mens de russiskindsatte myndigheder har opfordret befolkningen til at spare på strømmen.
Melik Kaylan vurderer, at sådanne billeder kan få stor betydning, fordi de gør krigens konsekvenser langt mere synlige for den russiske befolkning.
Det skriver Sosialnytt.
Intern utilfredshed vækker opsigt
Analysen peger også på tegn på uro internt i Rusland.
Den russiske krigsveteran og blogger Aleksandr Lunin skabte overskrifter, da han offentliggjorde en video med kritik af forholdene i hæren og opfordrede til handling.
Han advarede samtidig om, at utilfredsheden blandt soldater kunne udvikle sig yderligere. Kort efter blev han anholdt af de russiske myndigheder.
Hændelsen har fået flere til at trække paralleller til Wagner-gruppens oprør i 2023, hvor Jevgenij Prigozjins styrker i en kort periode rykkede mod Moskva.
Oprøret blev hurtigt stoppet, men viste, at selv Putins magtapparat kan udfordres.
Eliten kan få en afgørende rolle
Ifølge Kaylan er det dog ikke nødvendigvis utilfredshed i befolkningen, der udgør den største risiko for Putin.
Kommentatoren vurderer, at et eventuelt pres snarere kan komme fra personer tæt på magten, herunder ledelsen i sikkerhedstjenesterne, militæret og Kremls inderkreds.
Hvis disse aktører begynder at tvivle på systemets stabilitet, kan magtbalancen ændre sig.
Analysen fremhæver samtidig, at Rusland er blevet mere afhængig af Kina efter de vestlige sanktioner.
Hvis Beijing på et tidspunkt reducerer sin økonomiske eller diplomatiske støtte, kan det ifølge Kaylan svække Kreml yderligere.
Der er dog ingen tegn på, at et magtskifte er nært forestående.
Vladimir Putin har fortsat kontrol over store dele af statsapparatet, sikkerhedsstyrkerne og de statslige medier.
Vurderingen skal derfor læses som én eksperts analyse af en kompleks og uforudsigelig udvikling, ikke som en konstatering af, at Putins fald er nært forestående.
