Mikkel Petersen
Eksperter peger på en mulig skjult strategi.
En halvanden time lang telefonsamtale mellem Donald Trump og Vladimir Putin har nu sat gang i nye spekulationer om både krigen i Ukraine og konflikten med Iran.
Ifølge en ekspert kan samtalen pege på noget langt større end blot almindelig diplomati.
En opsigtsvækkende samtale
Det er første gang siden marts, at de to præsidenter bekræfter at have talt sammen.
Under samtalen berørte de både krigen i Ukraine og USA’s konflikt med Iran, en kombination, der vækker opsigt.
Ifølge ruslandsekspert Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier er selve det, at samtalen har fundet sted, i sig selv bemærkelsesværdigt.
Han peger på, at længden og bredden af samtalen tyder på, at der har været reelle drøftelser på højt niveau.
Det skriver DR.
To krige – én mulig kobling
Noget af det mest interessante er ifølge eksperten, at de to konflikter tilsyneladende blev koblet sammen.
Det kan være nøglen til at forstå, hvad der egentlig foregår bag kulisserne.
Ifølge Splidsboel kan både Trump og Putin have en fælles interesse i at finde en vej ud af deres respektive konflikter og måske endda hjælpe hinanden.
Han vurderer, at der kan være tale om en form for gensidig “nødudgang”, hvor begge parter får noget ud af samarbejdet.
Forslag om våbenhvile
Efter samtalen fortalte Trump, at han havde foreslået en form for våbenhvile i Ukraine. Kreml har bekræftet, at en midlertidig pause i kampene blev drøftet.
Putin skal blandt andet have nævnt muligheden for en våbenhvile i forbindelse med markeringen af sejren over Nazityskland den 9. maj.
Samtidig fremgår det, at Rusland har tilbudt at spille en rolle i USA’s konflikt med Iran blandt andet i forhold til landets atomprogram.
En byttehandel i kulissen?
Ifølge eksperten kan netop denne kobling være afgørende.
Rusland kan have tilbudt hjælp i Iran-konflikten, mens Trump til gengæld kan forsøge at presse Rusland til bevægelse i Ukraine.
Begge parter er under pres i deres respektive konflikter, og det kan være en vigtig drivkraft bag dialogen.
Begrænset optimisme
Selvom tonen efter samtalen beskrives som positiv, maner eksperten til forsigtighed.
Ifølge Splidsboel giver situationen på slagmarken ikke grund til den optimisme, der er blevet udtrykt fra politisk hold.
Han vurderer, at Rusland i virkeligheden er under betydeligt pres, og at tidligere forhandlinger i høj grad har været uden reelt indhold.
Dermed tegner der sig et billede af en situation, hvor signalerne udefra virker lovende men hvor realiteterne bag facaden er langt mere komplekse.
Spørgsmålet er nu, om samtalen markerer et reelt skridt mod løsning eller blot endnu et kapitel i et politisk spil.
