Elon Musk 'skifter navn' efter trusler fra Putins nære allierede

Skrevet af Mathias Madsen

16/03/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ruslands præsidents nære allierede, Tjetjeniens diktator, har blandet sig i præsidenten og Elon Musks fejde på de sociale medier, og det har ført til, at Musk har set sig nødsaget til at ændre navn.

Dagens topnyheder

Verdens rigeste mand, Elon Musk, som blandt andet er stifter af rumfartsvirksomheden SpaceX og Tesla, brugte forleden det sociale medie Twitter til at udfordre Ruslands præsident, Vladimir Putin, til en kamp mellem de to. 

Vinderen ville få Ukraine.

Den udfordring svarede lederen af Ruslands rumagentur, Dmitry Rogozin, på ved blandt andet at kalde Musk for en "lille djævel."

Herefter tilføjede Musk ifølge Unilad nogle vilde betingelser til kampen såsom at lade Putin "medbringe [sin] bjørn."

Musk venter stadig på svar fra Putin selv, men nu har Tjetjeniens diktator, Ramzan Kadyrov, som er én af Putins nære allierede, givet sit svar til rigmanden. 

Han har blandt andet skrevet til Musk, at Putin vil "slå dig til plukfisk."

Kadyrov er ikke en sjov mand at få trusler fra, da han, siden han blev Tjetjeniens 'præsident' i 2007, har været kendt for angiveligt at stå bag kidnapninger af både borgere, journalister og endda embedsmænd - ligesom det ses i Ukraine for tiden, hvor to borgmestre er blevet kidnappet. 

Det skriver NZ Herald, som desuden skriver, at diktatoren også er kendt for at være homofob og udføre hadforbrydelser mod homoseksuelle. 

Nu har de tjetjenske tropper sluttet sig til de russiske i invasionen af Ukraine, og landets leder, som angiveligt befinder sig sammen med de russiske soldater i nærheden af Kyiv, har ligeledes sluttet sig til Putin i 'kampen' mod Musk på de sociale medier.

På beskedtjenesten Telegram skrev diktatoren således: "Mål ikke din styrke op mod Putins. Vladimir Vladimirovich [Putins mellemnavn] vil se usportslig ud, når han slår dig - en meget svagere modstander - til plukfisk."

Han har desuden 'omdøbt' Musk til pigenavnet 'Elona' og skrevet, at han vil råde rigmanden til at "pumpe sine muskler, så han kan skifte fra at være den blide (feminine) Elona til at blive den brutale Elon, som han er nødt til at være [for at slå Putin]."

Herefter foreslog Kadyrov, at Musk taget til Tjetjenien og træner hos dem, så han er klar til kampen mod Putin, og afsluttede med at skrive: "Du vil vende tilbage fra Tjetjenien med en helt anden person Elona, som er Elon."

Musk svarede, som han plejer at gøre ved at bruge humor og ændrede derfor sit navn på Twitter fra 'Elon Musk' til... du gættede det; 'Elona Musk'. 

Han svarede desuden Kadyrov ved at skrive: "Tak for tilbuddet, men så fantastisk træning ville give mig en alt for stor fordel. Hvis han [Putin] er bange for at kæmpe, vil jeg gå med til kun at bruge mine venstre hånd [...]. Elona."

Musk venter stadig på svar fra Putin.