Epidemikommission vurderer: Drop coronapasset

Skrevet af Henrik R

13/01/2022
Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.
Epidemikommissionen har vurderet, at der ikke er sundhedsfaglige argumenter for at fastholde coronapasset.

Dagens topnyheder

Inden du begynder at juble for meget over, at du ikke længere skal vise coronapas, så er der desværre ikke tale om epidemikommissionen i selve Danmark, men en del af kongeriget Danmark.

Det er nemlig på Færøerne, at epidemikommissionen nu har vurderet, at det ikke længere er nødvendigt at benytte et coronapas.

Ifølge mediet Sermitsiaq, bad landsstyret på Færøerne epidemikommissionen om at vurdere, om det fortsat var nødvendigt at benytte coronapas.

Epidemikommissionen kom frem til den konklusion, at der ikke var nogle sundhedsfaglige argumenter for, at coronapasset skulle bruges på Færøerne.

Den Færøske lagmand (statsminister) Bárður á Steig Nielsen er glad for udmeldingen, da han ikke ønsker at bruge coronapasset mere end højst nødvendigt.

“Jeg har hele tiden sagt, at coronapasset ikke skal bruges mere end højst nødvendigt. Derfor er jeg glad for, at vi går bort fra denne ordning,” fortæller Bárður á Steig Nielsen

Lagmanden opfordrer dog fortsat til, at folk på Færøerne er påpasselige og lader sig vaccinere med det tredje stik.

Halvdelen af samtlige smittetilfældepå Færøerne siden coronaens begyndelse, er sket i løbet af de seneste par uger.

Mener du, at man bør fjerne coronapasset i Danmark også?