En amerikansk mor forsøgte forgæves at komme ind i sit brændende hus til datteren, mens flammerne tog for hurtigt fat.
Lige nu læser andre
Det er ikke til at sige, hvornår og hvordan en ulykke rammer. Det kan ske for alle, når man mindst venter det.
Det var netop situationen for amerikanske Erika Poremski fra byen Baltimore i staten Maryland for lidt over et år siden.
En aften i august 2016 skulle hun ud og hente noget i sin bil sent om aftenen, og da hun kiggede tilbage, var der brand i hendes hus. Det gik lynhurtigt, skriver WBAL-TV.
Læs også
Erika Pomremski blev straks panisk, for inde i huset lå hendes otte måneder gamle datter Viviana og sov på husets førstesal.

Erika Pomremski forsøgte straks at styrte ind i huset for at redde sit lille barn, men flammerne havde allerede bidt sig fast og spredte sig med voldsom hast.
Hun kunne blot høre gråden fra datteren, men intet stille op. Det var umuligt at komme op på første sal uden at omkomme af varme og røgforgiftning.

“Jeg kunne høre hende græde, men jeg kunne ingenting gøre. Selv naboer og andre fra nabolaget forsøgte at hjælpe og bryde døre og vinduer ind, men lige lidt hjalp det, ingen kunne gøre noget,” siger Erika Pomremski.
Da brandfolkene kort efter ankom til stedet, fik de hurtigt ilden under kontrol, hvorefter røgdykkere kunne bevæge sig ind på værelset til den lille pige. Utroligt nok havde hun overlevet branden.
Pigen havde nemlig haft sin helt egen bodyguard ved sin side i form af hunden Polo, der havde lagt sig ovenpå lille Viviana under branden.

Hunden havde ikke overlevet røgen og varmen fra branden, men den havde beskyttet datteren, der kun var blevet forbrændt på 20 procent af kroppen på grund af hundens heroiske gerning.
Det er nu over et år siden den skæbnesvangre nat, men familien har mistet alt, og datteren er stadig mærket efter branden.
