Europæisk land tager dødsstraf i brug

Skrevet af Mathias Madsen

18/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Indtil nu har der ikke været fare for at blive dømt til døden i et europæisk land.

Dagens topnyheder

Dødsstraf er i mange lande noget, som hører fortiden til. 

I Danmark blev det endeligt afskaffet i fredstid i 1930, men den sidste dødsstraf i fredstid blev faktisk udført helt tilbage i 1892, hvor Jens Nielsen blev henrettet.

Siden har der kun fundet henrettelser sted i Danmark i forbindelse med afstraffelsen af nazister efter Anden Verdenskrig. 

Det er dog en straf, som stadig findes i mange lande - især i den muslimske verden. 

Det land i verden, som henretter flest mennesker, er uden sammenligning Kina. Det præcise tal er en statshemmelighed, men ifølge Amnesty henretter landet flere tusinde mennesker hvert eneste år. 

Derudover foregår der flest henrettelser i muslimske lande som Iran, Irak og Saudi-Arabien, men også USA og Japan ligger højt på listen. 

Foto: Wikipedia

I Europa er det ifølge Wikipedia kun Hviderusland der fortsat har dødsstraf, men straffen har ikke været i brug i landet mange år - indtil nu. 

Nu har landet nemlig meldt ud, at de vil tage straffen i brug igen til at straffe terrorister. 

Det skyldes, at det russiskvenlige land har haft problemer med oprørere, som forsøger at sprænge jernbaner og lignende i luften for at sabotere Ruslands transport af våben, tropper og andet militær materiel gennem landet. 

Hviderusland hæver derfor nu ifølge TV2 straffen for såkaldte 'terrorangreb' og "terrorforsøg" til dødsstraf. 

Dødsstraf udføres oftest enten med en dødelig insprøjtning eller den elektriske stol, men hængning og skydning er også udbredte metoder. 

Sidstnævnte kan en britisk bedstemor, som sidder fængslet i Indonesien, se frem til. Læs mere om det ved at trykke på artiklen herunder.