Far truer kæreste med pistol foran datter: Da politiet står ved hans dør få minutter senere, indser han sin fejl

Emil Ryttergaard

380 uger siden

|

10/07/2017
Da en amerikansk far trak en pistol og truede moderen foran deres fælles barn, kom han til at sige tre ord, der alarmerede politiet.

Dagens topnyheder

Det var hverken naboen, børnene eller konen, der afslørede en voldelig ægtemand i byen Tijeras, der ligger tæt på storbyen Alberquerque i staten New Mexico. 

Eduardo Barros var i færd med at passe hus sammen med sin kæreste og datteren, da parret kom op og skændes i et heftigt raserianfald, der udviklede sig til vold.

Efter at have slået konen, trak Eduardo Barros en pistol, som han havde på sig og sigtede på kæresten, imens han råbte: ‘Har du ringet til politiet?’, skriver abcnews.com.

Med de tre ord skulle vise sig at være skæbnesvangre for den unge far.  

For inde i huset stod der en stemmestyret og internetforbundet højtaler, der kunne genkende stemmen, og da Barros sagde ‘call 911’, så ringede højtaleren selv op til politiet, der kunne lytte med og sende et nødberedskab og bevæbnede betjente til huset. 

Det var en internetforbundet og stemmestyret højtaler, ligesom denne model, der selv kontaktede politiet, da manden blev voldelig. Foto: Shutterstock

Da politiet ankom til stedet, blev datteren og moderen hurtigt overdraget til betjentene, der kunne se, at moderen havde fået enkelte knubs efter skænderiet havde udviklet sig til vold, men kvinden havde ikke behov for at komme på hospitalet. 

Eduardo Barros spærrede sig inde i huset, og kom først ud efter flere timers mægling, hvor han blev arresteret og nu afventer at blive sigtet formelt. Han er i øjeblikket varetægtsfængslet.  

Men for betjentene var det teknologien i den smarte højtaler, der reddede moderens og datterens liv. 

- Denne uventede brug af den her teknologi, der selv kan kontakte alarmcentralen, har muligvis reddet liv. Denne fantastiske opfindelse har i hvert fald hjulpet til at redde en mor og datter fra en meget voldelig situation, siger Manuel Gonzales, der er sheriff i Bernalillo County. 

Thomas raser over PostNord: 'Hvordan kan I beholde min søns brev i halvanden måned?'