Farlig arbejdsplads: Amazon drukner i arbejdsskader

Skrevet af Mathias Nielsen

109 uger siden

|

16/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Amazon har haft en del arbejdsskader.

Dagens topnyheder

Amazon er en af verdens største virksomheder. Derfor er stifter Jeff Bezos også en af verdens rigeste personer, lige nummer to efter Elon Musk.

Amazon har gennem tiden været plaget af rygter om dårlige arbejdsforhold for flere af sine medarbejdere.

I USA beskæftiger Amazon 33 procent af alle landets lagermedarbejdere.

Samtidig står selvsamme virksomhed for for hele 49 procent af alle arbejdsskader i industrien, ifølge en rapport offentliggjort tirsdag af Strategic Organizing Center (SOC), en koalition af fire fagforeninger.

I 2021 var der i alt 38.334 registrerbare skader på Amazon-faciliteter, og blandt dem blev omkring 34.000 betragtet som alvorlige skader, hvor arbejderne ikke længere kunne udføre deres almindelige job eller måtte gå glip af arbejde som følge af skaden.

Ifølge rapporten rapporterede Amazon om 6,8 alvorlige skader for hver 100 af sine lagerarbejdere. Til sammenligning rapporterede andre varehuse ‘kun’ 3,3 alvorlige skader for hver 100 arbejdere.

I en erklæring om SOC-rapporten sagde Amazons talsmand Kelly Nantel ifølge CNN, at virksomheden har ansat "titusindvis af yderligere mennesker til at hjælpe os med at imødekomme den uforudsete efterspørgsel fra tiden med covid-19."

"Som andre virksomheder i branchen oplevede vi en stigning i registrerbare skader i løbet af denne tid fra 2020 til 2021, da vi uddannede så mange nye mennesker - men når man sammenligner 2021 med 2019, faldt vores registrerbare skadesrate mere end 13 procent.”

Kelly Nantel understreger, at der stadig er en del mere arbejde at gøre med hensyn til optimering af sikkerhed, men det vil Amazon hele tiden arbejde hen imod.