Mor hiver fastfoodkæde i retten efter vanvidsfund i hendes mad: Jeg kunne have været død

Mathias Busekist

9 uger siden

|

22/05/2024
Hun har nu besluttet at hive kæden i retten.

Dagens topnyheder

Det er før set, at fastfoodkæderne sjusker med for gamle madvarer, dårlig hygiejne, rengøring og egenkontrol.

Og det er bestemt ikke småting, du kan ende ud med at fejle, hvis du sætter tænderne i det forkerte fastfood. Du kan få alt fra roskildesyge til salmonellaforgiftning, når du spiser den fejbehandlede hurtigmad.

Men for Miriam Yocupicios vedkommende, satte hun tænderne i noget helt, helt andet. Faktisk var hun så nervøs for hvad det var, hun havde bidt ned i, at hun blev nervøs for sit velvære, samt sine børns.

For efter blot få bider af sin mad kunne hun mærke, at det stod skidt til, skriver UniLAD.

"Jeg prøvede at sluge, men da jeg slugte, kunne jeg mærke et eller andet, og jeg fik virkelig ondt i øret. Jeg skyndte mig at tage på hospitalet."

Efterfølgende kom det frem, at der var en metaltråd, der var blevet efterladt i maden.

Lægeholdet formåede i første omgang ikke at fjerne metaltråden fra hendes hals, men efter mere end 10 timers ventetid, ankom en specialist, som heldigvis formåede at få den trukket ud.

Specialisten var sågar så flink som at vise hende den metaltråd, som han kort forinden havde snævlet ud af hendes hals.

"Lægen spurgte, om jeg ville se, hvad det var der sad fast i min hals. Jeg nikkede, og han gav mig tråden. Den kunne have dræbt et af mine børn."

Moren til fire har nu besluttet at hive Panda Express i retten.

"Det burde aldrig være sket, og det skal aldrig ske igen," udtaler advokat Roseann Torress.

En talsmand for Panda Express har kommenteret den påståede hændelse.

"Vores gæsters sundhed og sikkerhed er altid vores topprioritet, og vi er forpligtet til at overholde de højeste standarder for driften."

"Vi er kede af at høre om denne hændelse og er i gang med at undersøge sagen nærmere for fuldt ud at forstå, hvad der er sket. Alle børster, der bruges til at rengøre vores madlavningsoverflader, er lavet af naturlige fibre," udtaler Panda Express til Daily Mail.