Fik tilbudt en banan til frokost: Så droppede fodboldspillere landsholdet

Kamille Isaksen

19 uger siden

|

28/05/2024
Udland
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Det var alligevel ikke en frokost, som fodboldspillerne ville acceptere.

Dagens topnyheder

De fleste ved, at man har brug for en vis mængde mad, når man præsterer sport på et højt niveau. Derfor kom det også meget bag på de kvindelige fodboldspillere, da de så, hvad dagens frokost bød på. 

Kvindefodbolden i Argentina står over for en alvorlig krise, efter at tre fremtrædende spillere har valgt at forlade landsholdet. 

Det skriver SE & HØR via sportsmediet ESPN.

Mandag tog målvogteren Laurina Oliveiros, forsvarsspilleren Julieta Cruz og midtbanespilleren Lorena Benítez beslutningen om at droppe ud af Argentinas kvindelandshold. Beslutningen kom som en reaktion på uacceptable forhold, der blev tilbudt under to venskabskampe på hjemmebane.

Spillerne har offentligt kritiseret forholdene, der står i skarp kontrast til dem, som landets mandlige landshold, de forsvarende verdensmestre fra VM i 2022, oplever. Ifølge mediet ESPN har de kvindelige spillere modtaget dårlig kost og ingen løn, hvilket de beskriver som uværdigt for eliteatleter.

Julieta Cruz og Lorena Benítez har begge delt deres oplevelser af at blive serveret en banan og en sandwich til frokost under landsholdstræning. De påpeger, at dette ikke er tilstrækkeligt for spillere, der forventes at præstere på højeste niveau.

Argentina står over for Costa Rica i to venskabskampe, den første spilles fredag den 3. juni. Men de dårlige forhold har fået spillerne til at sige fra.