Rita Gustavsson fra svenske Brunskog, Värmland, sender anonyme postkort til ældre og alene.
Lige nu læser andre
At være ensom er for mange et stort tabu og ikke særlig sjovt for dem, som er det.
En svensk dame ved navn Rita Gustavsson har dog etableret en idé, som skal give lidt hjertevarme til ensomme svenskere.
Sidste jul kontaktede personale fra plejehjemmet Gunnebo radiokanalen P4 Värmland med en opfordring til folk om at sende postkort til de ældre, da det ville betyde meget for beboerne i december måned.
Denne opfordring tog Rita til sig sammen med mange andre, og der kom derfor rigtig mange breve til hjemmets beboer.
Efter årsskiftet fortsatte det dog med at vælte ind med breve, som skulle vise sig at komme fra Rita.
Det har skabt en stor forandring på plejehjemmet, hvor beboerne ugentligt modtager en hilsen fra Rita af.
Det endte med, at beboerne og personalet på Gunnebo ville finde ud af, hvem denne Rita var og de gik derfor igen ud med en eftersøgning i P4 Värmland.
Denne gang om hvem, denne Rita var. Endnu en gang fik P4 Värmland et fingerpeg om, hvem denne kvinde var.
“De ringede til mig og spurgte, om jeg var den Rita, der sendte postkort til Gunnebo. Jeg blev fuldstændig forskrækket. Det viste sig, at de fik tip om mig. Folk ved, at jeg plejer at sende en masse postkort,” fortæller Rita til Newsner.
