Fly måtte nødlande, da uventet objekt ramte forruden: 200 passagerer missede jul

Skrevet af Mathias Madsen

28/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Omkring 200 passagerer gik glip af julen, da deres fly ikke kunne lette fra Costa Rica, fordi en stor klump is havde smadret forruden.

Dagens topnyheder

Omkring 200 passagerer var strandet i San Jose i Costa Rica over julen, da deres fly blev over 50 timer forsinket, fordi en stor klump is havde smadret forruden.

Foto: Privat

Ulykken indtraf da flyet - som var af typen Boeing 777 - var på vej fra Gatwick lufthavnen i London til San Jose i Costa Rica. Da flyet fløj i omkring 10 kilometers højde nær den centralamerikanske lufthavn fik piloterne sig noget af et chok, da en kæmpe isklump pludselig ramte og smadrede ruden.

Den store isklump var faldet af et andet fly, som fløj cirka 300 meter over det pågældende fly, og havde uheldigvis ramt lige præcis på passagerflyets forrude. Det skriver Ladbible

Ruderne i cockpittet er heldigvis 5 centimeter tykke og lavet til at modstå ekstremt store tryk, så isklumpen fløj ikke igennem ruden - den formåede dog at lave store revner. Heldigvis lykkedes det flyet at nødlande sikkert i San Jose.

Ulykken er blevet beskrevet som højst usandsynlig og meget uheldig, og den ødelagte forrude var skyld i, at cirka 200 passagerer ikke nåede hjem til jul.

De mange passagerer som ventede på at flyet skulle lande, så de kunne hoppe ombord og flyve hjem til Storbritannien, endte med at vente rigtig længe. Til at starte med blev de informeret om, at der ville være en forsinkelse på cirka 90 minutter, men da det ansvarlige flyselskab, British Airways, ikke kunne skaffe et erstatningsfly, blev tiden flere gange opjusteret.

Det endte med, at passagererne måtte vente over 50 timer på at specialister ankom og reperarede ruden. Den lange ventetid var til stor frustration og ærgrelse hos de mange passagerer, som gik glip af at holde jul med deres familier, og flere brød ud i gråd.

The Independent har talt med nogle af passagererne, blandt andet et par som var på bryllupsrejse og havde håbet, at de kunne nå hjem til Edinburgh inden jul.

"Vi prøvede desperat at finde et forbundet fly på dette tidspunkt, som ville få os frem i tide, så vi ikke missede hans [mandens] familie-jul," udtalte konen, og manden tilføjede: "[...] På dette tidspunkt var vi knuste, da vi opdagede, at vi ville misse julen med begge vores familier."