Flyselskab er begyndt at veje deres passagerer

Skrevet af Sol Stoffregen

06/10/2016
Det er ikke alle flypassagerne, der er lige glade for at skulle op på vægten inden check-in.

Dagens topnyheder

Du er vant til at få vejet din bagage i lufthavnen, men du plejer ikke selv at skulle vejes inden afrejse, men det er et flyselskab nu begyndt på, skriver den britiske avis Metro

Det amerikanske flyselskab Hawaiian Airlines har indført en ny sædepolitik, som går ud på at deres passagerer bliver vejet inden check-in og får tildelt pladser efter deres vægt. Dette for at sikre en stabil vægt/balance i kabinen, forklarer Hawaiian Airlines, der ikke længere kan tilbyde deres passagerer forudbestilte pladsreservationer. 

Indtil videre er det kun på ruten mellem byen Pago Pago på den newzealandske ø Samoa og Hawaii, at der er vægtkontrol.   

David Haleck fra New Zealand fløj for nylig med det amerikanske flyselskab, og han har efterfølgende klaget over de nye forhold.

Hawaiian Airlines begrunder deres nye politik med, at Samoa døjer med massiv overvægt - 74,6 procent af den voksne befolkning er overvægtige ifølge CIA World Factbook.