Fodboldstjerne sendte mig en SMS-besked under sit eget bryllup

Skrevet af Nicolai Busekist

05/04/2021
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En gift fodboldstjerne blev far til en anden kvindes barn og sendte hende en SMS under sit eget bryllup.

Dagens topnyheder

En gift britisk fodboldstjerne blev far til en anden kvindes baby under en hemmelig toårig affære med en eventværtinde, hævdes der.

Premier League-stjernen sendte endda en SMS til 33-årige Jaqueline Sousa under sit eget bryllup. 

I et eksklusivt interview med den britiske avis The Sun on Sunday, hævder hun, at hun blev gravid med hans datter, der nu er ni måneder gammel. 

Hun har i sidste måned sendt et juridisk brev til stjernens klub, hvori hun informerede ham om, at hun havde indgivet et faderskabskrav og derfor ville gøre krav på børnebidrag. 

Hun hævder desuden, at fodboldstjernen betalte for Wi-Fi på flyet på sin bryllupsrejse, så han fortsat kunne sende SMS-beskeder til hende. 

"Han skrev til mig hele tiden. Selv under sin bryllupsceremoni og -fest. Jeg slog op med ham den aften, han blev gift, fordi det var for meget for mig at håndtere," sagde hun.

Foto: Instagram

"Jeg brugte al min energi på ham. Jeg var udmattet mentalt og fysisk. Det fortalte jeg ham i en SMS-besked." 

"Hans bror sendte mig endda en SMS, fordi han (spilleren, red.) var for ængstelig under brylluppet, fordi han tænkte på mig." 

"Derefter fortsatte han med at sende SMS'er til mig. Han købte endda ekstra data til sin telefon. Han sagde, at han ønskede at være sikker på, at når han kom tilbage, ville jeg stadig være der for ham - for os." 

"Han svor på sin evige kærlighed til mig. Han skrev til mig, at han ville elske mig resten af sit liv. Han fortalte mig, at jeg ville få min egen lejlighed, og at jeg aldrig måtte forlade ham." 

"For at rette op på det, betalte han en femstjernet ferie for mig og min bedste ven i løbet af den uge, hvor hans bryllup var. Han tænkte sandsynligvis, at det ville få mig til at tænke på andre ting, men det gjorde det ikke. Jeg tænkte på hans ægteskab." 

Spilleren blev gift i sommeren 2019. Efter sin bryllupsrejse begyndte han straks at sende beskeder til Jaqueline igen, har hun hævdet. 

Foto: Instagram

"Han sagde, at han elskede mig, og forsøgte at berolige mig ved at sige, at ægteskabet ikke betød noget," sagde hun. 

I slutningen af 2019 blev hun gravid. Det besluttede hun sig for at fortælle ham et par uger senere. 

"Jeg var chokeret. Hovedsageligt fordi jeg ikke troede, at han ville tage det så dårligt, da det var ham, der talte om, at vi skulle have børn sammen," sagde hun om hans reaktion. 

"Vi forsøgte at blive enige om, at han ikke vil være fysisk til stede i barnets liv, men at han økonomisk ville bidrage for at hjælpe mig med at opdrage barnet." 

"I denne periode, tre måneder efter min graviditet, fandt hans partner ud af, at jeg var gravid. Fra det tidspunkt handlede han som om, at jeg aldrig havde eksisteret og vi aldrig havde mødtes. Han så sig ikke tilbage eller forsøgte at kontakte mig, for at spørge, hvordan jeg eller babyen havde det. Jeg var alene. Jeg troede, at jeg var med i et eventyr, men det blev til et mareridt. Jeg ramte den mest smertefulde periode i mit liv. Depression ramte mig hårdt, og jeg mistede også mit job."

Foto: Instagram

"Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme videre. Det var bare så smertefuldt. Seks måneder efter graviditeten tog en person, der arbejdede for ham endelig kontakt og tilbød mig en økonomisk aftalte." 

"Den økonomiske støtte var blot for at forhindre mig i at tale med nogen om denne historie. For ikke at få mig til at gøre noget, der kunne skade hans fodboldkarriere, som var, og stadig er, vigtigere end hans baby og mig. Den aftale, vi blev enige om var, at han ville give mig et bestemt beløb, men at jeg aldrig måtte sige, hvem faren er." 

Hun kaldet forhandlingerne for 'en joke'.

Foto: Instagram

"Han tilbød mig et lavt beløb," sagde hun. "Han sagde, at han havde investeringer, og at det var alt, han kunne undvære. Jeg sagde: 'Vent, et barn er også en investering, og når det er ungt, koster det penge." 

Hun afslørede også, at deres affære startede, da fodboldspilleren sendte hende en besked i 2018. Hun har fortalt, at de udvekslede beskeder i næsten et år, før de mødtes på et hotel. Men han sagde intet om, at han var forlovet, før senere i deres forhold.

Hun sagde også, at spilleren fortalte sin partner, at han var til træning eller at han spillede, men i stedet var han sammen med Jaqueline Sousa.