Første gang i historien: Præsident runder skarpt hjørne

Mathias Madsen

1 uge siden

|

01/10/2024
For første gang nogensinde har en tidligere amerikansk præsident rundet det helt skarpe hjørne.

Dagens topnyheder

Valgkampen er godt i gang i USA, og den har i den grad ikke manglet spænding!

Den ene præsidentkandidat, Donald Trump, er som bekendt blevet forsøgt dræbt hele to gange, og den anden præsidentkandidat, Joe Biden, har valgt at trække sig og overlade pladsen til Kamala Harris; formentlig fordi han er blevet for gammel og senil.

Donald Trump bliver dog i kampen om at blive verdens mest magtfulde person, selvom han også er godt oppe i årene med sine 78 år, men det er faktisk ikke så usædvanligt, at manden på præsidentposten er gammel.

Historisk set har USA's præsidenter nemlig været omkring 60 år, da de blev indsat som præsident og naturligvis en del år ældre, da de gav posten videre, men det er alligevel sjældent, at præsidentkandidaterne er så gamle, som Biden og Trump er.

Trump er nemlig som nævnt 78 år, Biden er hele 81 år, og Harris er til sammenligning kun 59 år.

Til trods for at de amerikanske præsidenter altså ofte er tæt på pensionsalderen, når de indtræder på posten, så er det alligevel sjældent, at de bliver meget ældre.

Det skyldes måske, at intet mindre end otte af USA's 46 tidligere præsidenter ifølge Danmarks Nationalleksikon er afgået ved døden, mens de sad på præsidentposten - fire blev skudt, og fire døde af naturlige årsager.

Uanset hvad er der i hvert fald aldrig før en amerikansk præsident, som har rundet 100 år - indtil nu!

USA's 39. præsident, Jimmy Carter, kan nemlig i dag, d. 1. oktober 2024, fejre sin 100 års fødselsdag, og han er dermed den første tidligere amerikanske præsident nogensinde til at runde det skarpe hjørne.

Carter sad som præsident i én periode i 1977 til 1981. Under ham var Walter Mondale som vicepræsident.

Fejret med manér

Selvom Carter ikke længere sidder på præsidentposten, og selvom han siden februar 2023 har været i hospicebehandling i sit eget hjem, så blev den store dag ikke glemt.

Den tidligere præsident blev nemlig iføgle det amerikanske medie NPR fejret med manér.

Det skete blandt andet ved, at Carter fik et hav af lykønskninger; herunder én fra USA's nuværende præsident Joe Biden, og ved at der i Carters fødeby Plains blev afholdt en fødselsdagsparade. Derudover blev fødselsdagen markeret på forhånd i storbyen Atlanta i september.

Ifølge Carters barnebarn, Jason Carter, er den tidligere præsident desværre ikke i stand til at udføre sine daglige aktiviteter som tidligere, fordi han er for svag, men han er "stadig følelsesmæssigt aktiv, og han følger fortsat med i omverdenen, og han har oplevelser, som fortsat er givende."

Du kan se en billedserie fra Carters utrolige liv på NPR's hjemmeside ved at trykke her.

Sådan så Jimmy Carter ud, da han blev indsat som præsident i 1977 / Foto: Wikimedia Commons

Sådan så Jimmy Carter ud i 2017 / Foto: Wikimedia Commons