Folk raser over billede af 3 måneder gammel baby, der får sugekop-behandling

Skrevet af Nicolai Busekist

07/02/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et billede af en tre måneder gammel baby, der får cupping-behandling har fået adskillige personer på nettet til at rase.

Dagens topnyheder

Et billede af en selvudnævnt 'cupping'-ekspert, der udfører en behandling på en tre måneder gammel baby, har fået mange til at rase. Det skriver News.com.au.

Det omtalte billede viser, at en tre måneder gammel babys hud på ryggen suges ind i en kop, hvor den har samlet sig i en deformeret klump, der er blevet helt rød. 

Manden, der kun er kendt som Mustafa, der refererer til sig selv som 'ekspert' på et 'cupping-center' i distriktet Uskudar i den tyrkiske by Istanbul, har for nylig delt billederne på sociale medier, hvor han tilsyneladende behandlede babyen for sjov. 

"Vi tilbyder cupping til alle, fra tre måneder gamle babyer til 70-årige. Vi gør det, da det er en islamisk tradition, og vi mener, at alle skal deltage i den," sagde Mustafa ifølge News.com.au. 

Han forklarede desuden, at historien bag cupping strækker sig omtrent 6.000 år tilbage i tiden: "Hvis cupping var forfærdeligt, ville det ikke have været udført i tusinder af år." 

"Hvorfor har så mange sygdomme spredt sig på det seneste? Fordi cupping ikke udføres regelmæssigt," sagde han. 

"Jeg er ikke en svindler. Jeg kræver ikke penge fra folk. De giver mig så meget, som de selv vil give mig."

Foto: Facebook

Cupping er en form for alternativ medicin, der involverer anbringelsen af sugekopper, og menes af nogle at lette helbredelse ved at øge blodgennemstrømningen. 

Børne- og ungdomspsykiater, dr. Veysi Ceri, revsede forældre, der tillod en sådan behandling at blive udført på deres børn. 

"Børn kan ikke overlades til deres forældres nåde," sagde Veysi Ceri. "Cupping er ikke noget, der er baseret på videnskabelige dokumentation, og børn bliver fysisk skadet af det." 

"Her kan man stilles spørgsmålstegn ved det psykologiske misbrug af barnet og krænkelsen af kroppens immunitet." 

Det tog ikke lang tid for folk på de sociale medier at give udtryk for deres raseri, hvor mange også udtrykte, at behandlingsformen er 'tvivlsom'. 

En person skrev blandt andet: "Er disse mennesker sindssyge? De læser eller lærer ikke noget." 

På trods af, at langt de fleste kommentarer var negative, var der også dem, der delte positive oplevelser med behandlingsformen. 

"Jeg lykønsker familien, de fik udført cupping på deres baby," skrev en person.

"Jeg får også udført cupping regelmæssigt, og jeg har ikke haft hovedpine i årevis. Jeg tager heller ikke medicin. Det er også gavnligt for børn at få udført cupping."